23948sdkhjf

MT Højgaard udvikler paradis for pilfingre

I maj 2007 åbnede Danfoss Universe's nye, spændende bygninger, der er tegnet af den tyske arkitekt Jürgen Mayer. MT Højgaard har været med til specialfremstillingen af de omvendte tage.
Danfoss Universe er navnet på Danfoss’ oplevelsespark, der ligger i Nordborg på Als og er blot få år gammel. Helt præcist slog Danfoss dørene til parken op den 05.05.05 kl. 05.05, hvor publikum fik adgang til et sandt paradis for pilfingre i alle aldre – helt i Danfoss’ grundlægger Mads Clausens ånd.

Tanken bag parken er at stimulere interessen for naturvidenskab hos skoleelever med afsæt i elementerne varme, kulde, vand og bevægelse. Allerede ved etableringen af parken stod MT Højgaard for størstedelen af byggeriet med unikke byggemetoder og utraditionelle former på dagsordenen.

Tagflader vendt på hovedet
I maj 2007 åbnede parkens nye, spændende bygninger, der er tegnet af den tyske arkitekt Jürgen Mayer. Og endnu engang har MT Højgaard været med i front.

Næsten alt i de nye bygninger er specialfremstillet, og så godt som intet er baseret på standardløsninger. Jürgen Mayer er nemlig en særdeles kreativ og utraditionel herre. Nogle steder vender tagfladerne for eksempel på hovedet, og det har naturligvis sat nye og anderledes krav til byggemetoderne.

Inspireret af børnetegninger
Inspirationen har Jurgen Mayer fundet i børnetegninger af skyer. Tagets form ligner simpelthen omridset af en sky. Desuden har han designet alle de kæmpestore vinduer til at være forskellige. Ikke to er ens. Og det har blandt andet krævet, at hvert eneste af de mægtige vinduer har fået en unik ramme at sidde i.

Perfekt partnering
I et naturvidenskabeligt univers, som det MT Højgaard har bygget for Danfoss, skal alt naturligvis være forberedt til markedets nyeste state-of-the-art teknologi. Og det har betydet, at byggeprocessen løbende er blevet justeret.

Projektet har nemlig udviklet og ændret sig en del undervejs. Og det har krævet stor tålmodighed, åbenhed og tillid partnerne imellem.

Danfoss Universe er heldigvis bygget i partnering. Derfor har alle mål også været fælles undervejs. Blandt andet målet om at skabe noget helt unikt. Og noget så unikt som disse bygninger ville sandsynligvis ikke kunne lade sig gøre i et traditionelt entreprisesamarbejde.

Kilde: MT Højgaard - http://www.mthojgaard.dk/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125