Tilfredsstillende aktivitetsudvikling for Monberg & Thorsen
Monberg & Thorsen realiserede et primært resultat på 14 mio. kr. i 1. kvartal 2007 mod 7 mio. kr. i 1. kvartal 2006 af aktiviteterne i MT Højgaard og Dyrup.
Resultatforventningerne til 2007 fastholdes uændret til et resultat efter skat i niveauet 50 mio. kr.
Koncernens omsætning er 18 % højere end i 1. kvartal sidste år med pæn fremgang i såvel Dyrup som
MT Højgaard. Periodens resultat efter skat på 11 mio. kr. er bedre end forventet. Resultatet før og efter skat er som forventet lavere end i 1. kvartal 2006.
De finansielle poster, netto, giver en større indtægt i 1. kvartal 2007 i forhold til 1. kvartal 2006 bl.a. som følge af forrentningen af salgsprovenuet fra aktierne i Denerco Oil.
Forventninger til året
Koncernens ordinære resultat efter skat for 2007 forventes fortsat at blive i niveauet 50 mio. kr. som oplyst i forbindelse med årsregnskabsmeddelelsen for 2006 baseret på en koncernomsætning i niveauet 6,8 mia. kr.
Forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling er forbundet med usikkerhed og risici, der kan medføre, at udviklingen afviger i forhold til det forventede. I årsrapporten for 2006 er der en beskrivelse af de væsentligste risici i afsnittet ”Risikoforhold”.
Forventningerne for de enkelte virksomheder er baseret på et stabilt rente- og valutakursniveau og følgende forudsætninger:
Dyrup forventer fortsat, at omsætningen bliver i niveauet 1,7 mia. kr., og at det primære driftsresultat bliver et mindre underskud.
Kilde: Monberg & Thorsen