23948sdkhjf

Stor konkurrence på byggevarematerialer i Danmark

ByggematerialeBranchen i Dansk Industri hilser Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport "Bedre og billigere byggeri" om øget effektivitet i byggebranchen velkommen.
Økonomi- og Erhvervsministeriets nye tiltag for bedre og billigere byggeri modtages med kyshånd af ByggematerialeBranchen.

Eksempelvis er forslagene til administrative forenklinger, kvalitetsmålinger og innovation gode eksempler på, hvad der kan skabe en bedre byggebranche. Også forslaget om at etablere et sekretariat til koordinering af nordiske byggepolitiske tiltag er et godt initiativ.

- Der er afsat relativt få midler til forskning og udvikling inden for branchen, og derfor er vi især tilfredse med, at ministeriet nu peger på at lave et samarbejde mellem offentlige og private partnere på dette område. Det vil på sigt give mulighed for at gøre både udførende, rådgivere og producenter mere konkurrencedygtige og medvirke til at gøre byggeriet billigere og mere effektivt til gavn for alle parter, siger branchedirektør i ByggematerialeBranchen, Anne Windfeldt Trolle.

Dog er konklusionen om manglende konkurrence svær at genkende, da byggematerialeproducenterne agerer i et stærkt internationalt konkurrencepræget marked, hvor udbud og efterspørgsel er med til at sikre, at priser konstant bliver benchmarket op mod konkurrenter.

- Netop forhold som disse understøtter vores syn på, at de danske producenter kæmper om kunderne i en enorm global konkurrence, og derfor kan de ikke tillade sig at tage overpriser for deres produkter. Vi er derfor helt uenige med Økonomi- og Erhvervsministeriet, når det gælder denne fremstilling om lav konkurrence på det danske marked, siger Anne Windfeldt Trolle.

Der synes i rapporten at være en anerkendelse af behovet for en reorganisering af byggeprocessen og nye samarbejdsformer, men en særlig fokus på systemudvikling og industrialisering af arbejdsprocessen, er ikke specielt fremhævet.

- Der er behov for at fokusere på industrialiseringsprocessen som et væsentligt bidrag til at effektivisere byggeprocessen og reducere fejl og mangler i byggeriet. I det traditionelle byggeri ligger der en meget stor uudnyttet ressource i den knowhow, der er opsamlet ved forskellige byggerier, og ved systemleverancer kunne en større del af denne ressource udnyttes, siger Anne Windfeldt Trolle.

Kilde: Dansk Industri - www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078