Færre byggefejl trods travlhed
Byggeskadefondens et-års-eftersyn afslører færre fejl i de almene byggerier trods den store travlhed. Det skyldes, at bygherrer har lært af deres erfaringer samtidig med at nye krav til kvalitetsikring er slået igennem.
Byggeskadeforeningen vurderer, at de gode prognoser i høj grad skyldes, at almene bygherrer og de involverede parter i byggeriet har lært af deres erfaringer.
- Derudover har kravene om kvalitetssikring og udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplaner for almene nybyggerier uden tvivl haft en stor og gavnlig effekt, skriver fonden, der også angiver, at geografiske forskelle har spillet ind.
Hovedparten er af de seneste års almene nybyggerier er nemlig opført i provinsen og dermed ikke i hovedstadsområdet, hvor de fleste og mest grelle eksempler på byggesjusk er iagttaget.