23948sdkhjf

Nordjysk VVS-installatør er gået konkurs

Kaj Larsen VVS ApS i Løkken er begæret konkurs af Skat.
En række dårlige projekter ovenpå en årrække med økonomiske problemer har trukket gulvtæppet væk under Kaj Larsen VVS ApS i Løkken.

Nu er virksomheden begæret konkurs.

- Der er desværre ikke nogle planer om at føre selskabet videre, fortæller den tidligere indehaver Ole Hjørringgaard, der har købt en stor del af virksomhedens aktiver, inden konkursen blev begæret i tirsdags.

Ole Hjørringgaard fortæller samtidig, at det er udstyr, som han har købt skal sælges videre.

Bankkrak og finanskrise
Virksomheden havde tolv ansatte, da den gik konkurs. Flere medarbejdere er fulgt med de igangværende projekter, der er overdraget til lokale virksomheder.

Både problemer efter Løkken Sparekasses krak og finanskrisen plagede virksomheden i flere år. Og nu er en række projekter endt ud i en konkurs.

- Vi har haft nogle dårlige sager, som vi ikke har haft penge til at stå imod med, siger Ole Hjørringgaard.

Ingen aktiver tilbage
Efter Ole Hjørringgaards køb af aktiverne er der blot en gæld til Skat og 11 leasede tilbage i konkursboet. Det fortæller advokat fra Advokaterne Amtmandstoften i Hjørring, Palle Møller Jørgensen, der er kurator.

Tilbage i selskabet er en gæld til Skat og 11 leasede biler.

- Nu skal jeg til at se, om virksomhedsoverdragelsen er gået rigtigt for sig, og om købssummen er den rigtige, siger Palle Møller Jørgensen.

Alarmerende årsregnskab
Det seneste årsregnskab hos Kaj Larsen VVS viste også en meget anstrengt økonomi. Resultatet før skat endte på et minus på knap 4,5 millioner kroner. Det negative resultat betød, at egenkapitalen også er negativ med et minus på 4,4 millioner kroner.

I 2013/2014-regnskabet rejste revisoren også spørgsmålet, om regnskabet gav et retvisende billede af virksomhedens økonomi. I den forbindelse anbefalede revisoren, at generalforsamlingen ikke godkendte regnskabet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065