23948sdkhjf

Nyt boligområde i Albertslund vokser frem

I den sydlige ende af Teglmoseparken opføres 72 familieboliger.
De nye boliger bliver opført efter AlmenBolig+ princippet for den almene boligforening KAB. Det er arkitekttegnede lavenergiboliger med en husleje, der er lavere end tilsvarende, nye almene boliger, skriver Albertslund Kommune på sin hjemmeside.

Alberts Have kommer til at bestå af 72 familieboliger på 97-130 kvadratmeter i to eller tre plan. Alle boliger har egen terrasse eller have. Projektet er udarbejdet som et samarbejde mellem Scandi Byg som totalentreprenør og rådgiver ONV Arkitekter, JAJA Architects og Bascon som ingeniør.

- Vi i Albertslund har sagt ja til netop dette byggeri, Alberts Have, fordi tankerne bag byggeriet er som skabt til Albertslund. Albertslund er børnenes by. Albertslund er født og vokset gennem borgernes engagement, initiativer og fællesskab – ved konstant at eksperimentere og lægge os i front – det er vores dna, lød det fra Steen Christiansen ved det første spadestik til byggeriet, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Boligerne vil være klar til indflytning i september.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093