23948sdkhjf

Facaden forvandler boligbyggeri til fire nye kvarterer

Boligbyggeriet Fladstrandsparken i Frederikshavn er transformeret med facadeplader i forskellige farver.
I løbet af de sidste tre år er Fladstrandsparken i Frederikshavn blevet forvandlet til et nyt og spændende boligområde med moderne pleje- og udlejningsboliger. For Boligforeningen Vesterport, der står bag byggeriet af de i alt 113 boliger, var det vigtigt at bevare de store miljømæssige variationer, og netop omgivelserne har da også været en stor inspirationskilde i udviklingen af det overordnede bebyggelseskoncept.

- De sidste 20 år har grunden ligget hen med faldefærdige bygninger og fremstået som en uattraktiv bagside for de omkringliggende naboer. Vores store opgave har derfor været at vende grundens tidligere bagside til en attraktiv forside med boligkvaliteter og rekreative muligheder, siger Lars Sønderskov, arkitekt og partner i Lumo Arkitekter, der sammen med Prisme Arkitekter i Aarhus står bag arkitekturen.

I byggeriet har man brugt facadeplader i fibercement i fire forskellige farver, og pladerne er produceret af tag- og facadeleverandøren Cembrit.

Blev udført i etaper
Fladstrandsparken har kostet omkring 120 millioner kroner, og Boligforeningen Vesterport tog det første spadestik i 2010.

Byggeprojektet blev udført i etaper, og i oktober 2012 blev de 29 plejeboliger indviet.

I oktober 2014 stod de sidste udlejningsboliger klar til indflytning.

Fakta om Fladstrandsparken
29 pleje- og 84 udlejningsboliger, inkl. servicebygning og multihus.
10.500 m2
Arkitekt: Lumo Arkitekter og Prisme Arkitekter
Ingeniør: Moe, Aalborg
Entreprenør: BM Byggeindustri
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093