Fem-årig "Irma-renovering" er snart slut
Karréen med Irma-hønen på toppen har gennemgået en gennemgribende forvandling.
Derudover var der en masse private boliger, der stadig bliver istandsat, når lejemålene ophører og folk flytter fra. Cirka halvdelen af de i alt 129 eksisterende lejligheder i komplekset mangler endnu at blive renoveret.
- Der er en vis ærefrygt forbundet med at gå i gang med en revitalisering af et så stort intakt industriområde på indre Nørrebro. Irma-hønen er også et velkendt element fra byens skyline, som de fleste københavnere værner om, siger Mikkel Westfall, partner hos Årstiderne Arkitekter.
Lejlighederne bliver total-renoverede med nyt køkken, nyt badeværelse, ny elektricitet, nye gulve, nye vinduer om nødvendigt, malerarbejde og påsat balkon.
Otte helt nye lejligheder
Samtidig blev der i hele ombygningen ikke kun gjort plads til erhverv på søside, men også plads til hele otte nye lejligheder på cirka 95 kvadratmeter hver fordelt på fire etager på Ravnsborg Tværgade med hver sin sydvest-vendte balkon.
Oprindeligt indeholdt karréen, hvis ældste del stammer fra 1871, Irmas hovedkontor med lagerhaller til æg og mælkevarer, da Irma oprindeligt startede som æggeforretning under navnet ’Mælkeforsyningen Ravnsborg’ på Ravnsborggade 13.
Fakta om Sortedams Dosseringen 3-9
• Sortedams Dosseringens karré er i alt 22.066 kvadratmeter fordelt på 5 etager og har et grundareal på 6.600 m2
• Karréen er opført i henholdsvis 1871, 1890 og 1930.
• Seks lejemål på i alt knap 1.800 m2 hovedsagelig med front mod søen er i dag udlejet til restauranterne: Gran Torino, Hanzô, Albama Social og til Lagkagehuset
• I alt 129 lejligheder bliver renoveret. Endvidere er opført og bygget 8 nye lejligheder i en tidligere huludfyldning på Ravnsborgtværgade.
• Aberdeen er udviklingspartner og bygherre, mens Moe er ingeniør.