23948sdkhjf

Mærsk-mand skal kickstarte Hanstholms milliardprojekt

Hanstholm Havn har nu fundet den mand, der skal stå i spidsen for en udvidelse til op mod 2 milliarder kroner.
I de kommende måneder vil det blive 45-årige Morten Lund, der skal kickstarte udvidelsen af Hanstholm Havn.

Han har gennem en årrække arbejdet for A.P. Møller- Mærsk Gruppen og kommer med stor international erfaring fra havne- og transportprojekter i Europa, Afrika, Mellemøsten, Indien og Asien.

Nu får Morten Lund ansvaret for at udvikle det kommercielle potentiale for Hanstholm Havn og samtidig kortlægge mulighederne for at tiltrække privat kapital og knowhow, så Hanstholm Havn kan nå det ambitiøse mål om at rejse 2 milliarder kroner til den planlagte havneudvidelse.

- Jeg erkender, at det er en tung og kompleks opgave, som venter Morten, men med hans store internationale markedsforståelse og dybe erfaring med kommerciel strategiudvikling er vi sikre på, at han er den rette mand til jobbet, siger Martin Vestergaard, der er formand for bestyrelsen i Hanstholm Havn.

Han peger på, at Morten Lund netop har erfaring med internationale udviklingsprojekter af samme karakter som det i Hanstholm Havn. Senest som projektansvarlig for den kommercielle udvikling af den nye Khalifa Port Container Terminal i Abu Dhabi, der netop kombinerede havnedrift med infrastrukturudvikling i samarbejde med interessenter på baglandsarealerne.

I forbindelse med ansættelsen har havnens bestyrelse besluttet, at Morten Lund skal arbejde ud fra København i kontorfaciliteter, der etableres til formålet. Han tiltræder den 1. marts.

Morten Lund driver konsulentfirmaet Morten Lund Consulting og er bosat i Walsrode i Tyskland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094