C.F. Møller udvikler grøn halvø i London
Tegnestuen er teamet op med kunstner og ejendomsudvikler i den engelske storby.
Det 3.000 kvadratmeter store Energy Centre kommer til at ligge på en fremtrædende placering ved indgangen til halvøen og vil således være et meget synligt og markant nyt vartegn.
Greenwich Peninsula er et af Londons største byudviklingsområder, som skal rumme mere end 10.000 nye boliger og over 300.000 kvadratmeter kontorareal. Det nye kraftvarmeværk Greenwich Peninsula Low Carbon Energy Centre skal levere varme og el til de kommende virksomheder og boliger på halvøen og udgøre en vigtig del af Greenwich Peninsulas bæredygtighedsstrategi.
Byggeriet starter i år
Beklædningen af det 49 meter høje skorstenstårn er designet af den britiske kunstner Conrad Shawcross, vil blive dannet af hundredvis af trekantede felter - hver på størrelse med en London-bus. Disse felter foldes og fordeles hen over overfladen af tårnet så der dannes komplekse geometriske mønstre, der visuelt bryder overfladen og skaber en reliefvirkning, der leger med flugtpunkter og perspektiv.
Byggeriet vil begynde i 2015, og være afsluttet i 2016. Samtidigt med kraftvarmeværket arbejder C.F. Møller også med at opføre nye boliger som en del af byudviklingen på Greenwich Peninsula for udvikleren og bygherren Knight Dragon.