23948sdkhjf

Caverion henter direktør hos NCC

Installatør-koncernen ansætter direktør for projekter i Danmark
Jørgen Leivsgard Christensen er tiltrådt som direktør for projekter i Danmark hos Caverion. Den 51-årige direktør er oprindelig elinstallatør og har i 24 år arbejdet i NCC Construction Danmark, hvor han de sidste 14 har været direktør for teknik-sektionen.

I Caverion står han i spidsen for Projekter – et forretningsområde, der arbejder med store teknik-entrepriser, både som projektleder og udførende. Her er OPP og OPS (offentlig-private partnerskaber og samarbejder) et fokusområde for Caverion.

Skal i gang med stort OPP-projekt
Jørgen Leivsgard Christensen kan se frem til, at hans forretning skal stå for teknikentreprisen på et af landets allerstørste OPP-projekter, når byggeriet af et 41.000 kvm. stort kontorhus på Kalvebod Brygge i København går i gang efter sommerferien. Her får Energistyrelsen, Banedanmark, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet til huse. Byggeriet er færdigt i 2017, hvorefter Caverion skal stå for driften af ejendommen de første 25 år.

- Vi er meget stolte over at have vundet denne opgave, som er det hidtil mest prestigefyldte OPP-projekt i Danmark og det største, målt på kvadratmeter. Endnu er der kun gennemført et mindre antal OPP-projekter herhjemme, og Caverion har været med i de største af dem, bl.a. fire nye retsbygninger, og snart går vi i gang med Holstebros nye politigård, et projekt på 10.000 m2, oplyser Jørgen Leivsgard Christensen.

Jørgen Leivsgard Christensen har arbejdsplads i Caverion Skovlunde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094