23948sdkhjf

Godsbane-bygning: Nedrivning i Slagelse får grønt lys

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte mandag nedrivningen af Godsbanebygningen.
Dermed er der banet vej for en ny uddannelsesbygning i Campus Slagelse.Det skriver Slagelse Kommune på sin hjemmeside.

Godsbanebygningen kan godt rives ned. Det står fast efter Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget på sit møde mandag besluttede at give en dispensation fra lokalplanen, så den forfaldne bygning i Slagelse kan rives ned. Grunden skal bruges til en kommende uddannelsesbygning i det nye Campus Slagelse, og en bro over jernbanen er også på tegnebrættet.

- Godsbanebygning er meget forfalden, og vi kan ikke bruge den til det kommende uddannelsesbyggeri, vi planlægger. Det er en del af Slagelses gamle historie som industriby, vi fjerner, men det, der kommer i stedet for, peger frem mod Slagelses fremtid som uddannelsesby, siger Villum Christensen(I), formand for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Ifølge lokalplanen skal Godsbygningen bevares, og derfor kræver det en dispensation fra lokalplanen at rive den ned. Af den grund har der været gennemført en høring, hvor der ikke kom nogen indsigelser, og bygningens bevaringsværdi er også blevet vurderet.
Her fik den en karakter på 5 på den såkaldte SAVE-skala, hvor Slagelse Kommune normalt kun bevarer bygninger med en karakter på 1-4.

- Slagelses fremtid ligger i at være en uddannelsesby, men hvis det skal lykkes, kræver det, at vi kan tilbyde studerende gode forhold og et godt studiemiljø. Derfor er det nødvendigt at fjerne Godbanebygningen, så vi kan skabe plads til en bygning, som imødekommer fremtidens krav, siger Villum Christensen

Selv om der nu er givet grønt lys for at rive bygningen ned, forventes det ikke, at nedrivningen går i gang før næste år. Der skal blandt andet tages stilling til, hvorvidt der skal stilles krav om at byggeaffaldet skal genanvendes, når nedrivningen går i gang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096