23948sdkhjf

Grontmij styrker sin energi-afdeling

Grontmij vil fokusere på de danske forsyningsvirksomheder, deres ejere samt Klima, Energi og Bygningsministeriets behov for strategier, planer, optimering og projektering af anlægsprojekter. Ny ledelse er på plads og tegner linjerne for en ny energiafdeling.
Grontmijs energi-afdeling har masser at rive i. Det gælder bl.a. store projekter - som ombygningen af Dong Energys Skærbækværk til flisfyring samt store fjernvarme-projekter for Nordforbrændingen, VEKS og Aarhus Affald Varme. De fire ovennævnte kunder er blandt de største og mest ambitiøse i markedet.

- Effektive energimarkeder, faldende energipriser, et politisk ønske om et bredt energimiks og stigende anvendelse af benchmarking er dagligdagen for vores kunder. Vi har de sidste år haft stor succes med at sætte vores internationale kollegaer fra særligt Sverige og England i spil over for vores kunder og med den nye energiafdeling følger vi det til dørs, siger Mads Møller, direktør for Water & Energy, og fortsætter

- Pprofilen er blevet skarpere, vi har styrket det team, der står for den strategiske rådgivning og fokuseret resten af afdelingen med fokus på henholdsvis planlægning, produktion og distribution.

Henrik Martens er tiltrådt som ny chef for Grontmijs energi-afdeling. Henrik har i sin tidligere karriere bl.a. været meget aktiv i etableringen af Københavns Energi/HOFOR og DONG Energy, en viden han det sidste års tid i hans rolle som Markedsdirektør for Water & Energy allerede har sat i spil på strategisk niveau over for Grontmij’s kunder. Henrik Martens fortsætter i sin rolle som markedsdirektør for Water & Energy.

Samtidig udpeges René Salomon som projektdirektør for de største projekter, mens netværket er blevet styrket med ansættelsen af Jens Lunding, der har været leder af Gladsaxe Fjernvarme de seneste fire år og tidligere har været projektleder inden for energi og vand i Hillerød kommune.

René Salomon og Jens Lunding indgår desuden sammen med Henrik Martens i det samlede ledelsesteam for afdelingen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093