23948sdkhjf

TK Development sælger projekt for 560 millioner

Retailprojektet ”Strædet” i Køge er solgt til finske Citycon.
TK Development har solgt projektet ”Strædet”, som udgør cirka 19.000 kvadratmeter og parkeringsarealer på cirka 13.000 kvadratmeter. Den forventede salgspris bliver i niveauet 560 millioner kroner. Det skriver TK Development i en selsskabsmeddelelse.

Projektet er solgt til levering ved færdiggørelse af byggeriet, og det er aftalt, at prisen kalkuleres på basis af et afkast på 6,25 procent.

Virksomheden har gennem de seneste par år arbejdet med at udvikle projektet ”Strædet” i Køge. Projektet indgår som en del af et større udviklingsprojekt, som Køge Kyst (fælles selskab mellem Køge Kommune og Realdania) gennemfører i den centrale del af Køge.

TK Development har haft en betinget grundkøbsaftale, som tidligere er delvist udnyttet, og den sidste del udnyttes nu, i forbindelse med underskriften af aftalen med Citycon.

Tegnet af Aarstiderne Arkitekter
Projektet, er tilpasset den gamle by i Køge, så det spiller sammen med det veletablerede miljø i byen. Det er Årstiderne Arkitekter, der har tegnet projektet, som bliver en integreret del af handelsstrøget i Køge og kommer til at indgå som en del af et loop, der forbinder Torvet med Køge Station og Kulturtorvet med planlagt kulturhus og biograf.

Projektet udgør ca. 19.000 m² samt parkeringsarealer på ca. 13.000 m². Det består af ca. 38 forret-ninger, hvoraf to er udlejet til dagligvareoperatører (Irma og Fakta), samt et mix af forskellige forret-ninger med udvalgsvarer, bl.a. fashion og interiørbutikker, samt caféer og en biograf med seks sale, der er udlejet til Nordisk Film.

Ud over den del, der er solgt til Citycon, består det samlede projekt af en 3.000 m² udvidelse af råd-huset og et ca. 6.000 m² rehabiliteringscenter (begge dele solgt til Køge Kommune) samt ca. 6.300 m² boliger, der sælges som ejerlejligheder til private brugere.

Planlagt åbning i foråret 2017
Citycon der har hovedsæde i Helsinki, Finland, har specialiseret sig inden for shoppingcentre med dagligvareforretninger som ankerlejere og er den førende shoppingcenterejer i Finland og Estland og blandt de førende i Sverige. Med købet udbygger Citycon sit fodfæste i Danmark.

TK Development forventer at påbegynde byggeriet af retailprojektet i Køge primo 2015 med planlagt åbning i foråret 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093