23948sdkhjf

Rasmus er Danmarks bedste VVS-lærling

Den sydjyske regionsmester, 23-årige Rasmus Bundgaard Vilhelmsen, Vejen, har i dag vundet DM i Skills for VVS-energispecialistlærlinge.
Efter tre dages hård kamp mod tre øvrige unge lærlinge, der ligesom Rasmus sidste efterår vandt hver sit regionsmesterskab, så bukkede, målte, skar og konstruerede Rasmus Bundgaard Vilhelmsen, 23 år og fra Vejen til sig danmarksmesterskabet for vvs-energispecialistlærlinge. Det skriver Tekniq i en pressemeddelelse.

- Jeg kan godt lide det håndværksmæssige, den måde uddannelsen foregår på og så det, at jeg også skal bruge hovedet. Og så handler vvs-uddannelsen meget om energi og om gøre energiforbruget mindre – på den måde drejer uddannelsen sig om vores alle sammens fremtid, siger Rasmus Bundgaard Vilhelmsen.

Rasmus Bundgaard Vilhelmsen fik overrakt præmien af undervisningsminister Christine Antorini under afslutningsceremonien på DM i Skills, hvor både hans mester og forældre var rejst over og til det sidste var spændt på, hvordan Rasmus klarede sig i konkurrencen.

- Jeg var på intet tidspunkt sikker. Jeg er sådan en, der måler efter og kontrollerer efter igen og igen, og jeg havde ingen idé om at jeg havde vundet før jeg hørte det fra scenen, fortæller Ramus.

De øvrige deltagere i konkurrencen om at blive Danmarks bedste vvs-lærling:

Niels Elling-Jordt, i lære hos Sorø VVS ApS i Sorø. Niels går på EUC Sjælland i Næstved.
Mads Esbjørn, i lære hos Bravida i Aalborg. Mads går på Construction College Aalborg.
Mikkel Lykke Studsgaard, i lære hos Hillestrøm VVS i Hørsholm. Mikkel går på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104