23948sdkhjf

Holstebro: Byggeriet af Center for Sundhed starter snart

Holstebro Kommune opfører til foråret den første bygning i det byggekompleks, som bliver til Center for Sundhed.
Byggeriet er 2000 kvadratmeter stort og vil huse fysioterapiklinikken Sct. Jørgen og en række kommunale sundhedsfunktioner

Første del af det samlede byggekompleks, der benævnes for Center for Sundhed i Holstebro, sættes nu snart i gang. Det sker, når byggeriet af 2.000 kvadratmeter sundhedslokaler sættes i gang. Første spadestik bliver omkring 1. april 2015.

Byggeriet kommer til rumme fysioterapiklinikken Sct. Jørgen samt en række kommunale tilbud, blandt andet et dagcenter og nogle af de funktioner, der i dag er i Sundhedscentret på Danmarksgade i Holstebro.

Efter planen står nybyggeriet færdigt i slutningen af 2015, og brugerne af huset kan derefter tage det i brug i løbet af januar 2016.

En del af noget større
Det nye byggeri bliver en af tre bygninger, der sammen udgør Center for Sundhed.

Centeret består udover de 2.000 kvadratmeter af en kommende, fem etager høj og stjerneformet hovedbygning på 11.000 kvadratmeter. Hovedbygningen vil blandt andet huse en akutfunktion, som minder om den, der i dag er på hospitalet i Holstebro, akutpladser og diverse aktiviteter for sundhedsfremme og forebyggelse.

Hovedbyggeriet starter i 2016 og vil efter planen stå færdigt i efteråret 2017.

Herudover består Center for Sundhed desuden af et netop færdiggjort auditoriebyggeri i VIA University College, som åbner først i det nye år. Hér vil Holstebro Kommune få træningsfaciliteter til borgere, der skal have tilbud om genoptræning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093