23948sdkhjf

HusCompagniet bygger 28 parcelhuse i Kolding

Virksomheden har købt en storparcel af Kolding Kommune for at bygge 28 parcelhuse i den sydlige ende af Kolding.
Kommunen har nu kun fem usolgte parcelhusgrunde tilbage på Odins Ager, og det er således højaktuelt at få byggemodnet en ny etape i området, skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi ser Kolding som et attraktivt sted at bosætte sig og oplever stor efterspørgsel fra vores kunder på parcelhuse. Det er derfor en naturlig udvikling for os, at investere i byen. Vi bygger et inspirationshus i området, så kunderne med egne øjne kan se, hvad HusCompagniet kan tilbyde. Efter nytår starter vi op med undersøgelser af jorden, men man er allerede nu velkommen til at blive skrevet op til at modtage materiale om grundene. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med Kolding Kommune omkring udvikling af arealet, siger Anders Hyllested, projektudvikler i HusCompagniet.

Jorden er solgt til HusCompagniet for 5,7 millioner kroner, og storparcellen har et areal på cirka 54.300 kvadratmeter og ligger øst for Dalbygårdsvej og syd for Odins Ager.

Nye udstykninger
Ved et salg af arealet som storparcel er der udsigt til, at der inden for det næste år vil blive udbudt parcelhusgrunde til salg – uden at projektet kommer til at belaste kommunens ramme til byggemodning. Derfor kan de penge bruges på byggemodning af andre udstykninger.

Kolding Kommune arbejder selv med en ny lille udstykning i den nordlige ende af Kolding – mellem Skolebakken og Rytterskolevej. Der er tale om et mindre areal, som kan udstykkes i syv parcelhusgrunde. Det forventes, at grundene kan udbydes til salg i foråret 2015.

Flere byggerier på vej i Kolding
Det er ikke kun parcelhusgrunde, der er rift om i øjeblikket, og 165 ungdomsboliger er på vej ved Campusområdet i Kolding. Det ene kompleks med ungdomsboliger skal ligge ved Teglgårdsvej umiddelbart syd for Skamlingvejen, mens det andet skal opføres i Design City.

Desuden er der flere andre byggerier på vej. Årsagen er, at Kolding Kommunes indbyggertal boomer i øjeblikket, og vi bliver op mod 750 flere i år, så der er brug for flere attraktive boliger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078