23948sdkhjf

Beskæring giver mere levende byggeri

Lukket skole bliver delvist revet ned og omdannet til et tidssvarende forsamlingshus for de 306 indbyggere i Lihme nær Skive.
For at skabe en mere imødekommende bygning bliver en del af de gamle bygninger på Lihme skole revet ned. To af fløjene "beskæres" så det samlede bygningsareal går fra 750 m² til 508 m².

- Det er fint eksempel på, hvad der kan opnås med en nedlagt skolebygning og for en mindre økonomi, når man omdanner en lukket skolebygning. Det viser også, at det kan være vigtigt at turde nedrive dele af en eksisterende bygningsmasse, så man undgår de "døde" bygninger med mørke vinduer, der nogle steder står ved siden af og skæmmer delvist aktive tidligere skolebygninger, siger Karl Andersen, konsulent i Lokale og Anlægsfonden, om projektet.

I den ene gavl kommer der et loungeområde og i den anden placeres en arkæologisk og naturhistorisk samling, Lihmesamlingen, der vil kunne ses både indefra og udefra. Den lange gang og de mange små klasselokaler nedbrydes, så der kommer større transparens inde mellem medborgerhusets aktiviteter.

Medborgerhuset indrettes, så der altid kan foregå mindst fire forskellige slags aktiviteter uafhængigt af hinanden. Det kan ske i en stor sal, en lille sal, i loungen og i et mødelokale. Foldevægge gør det muligt at udvide rummene, så der kan arrangeres større kulturelle begivenheder eller fællesspisninger med flere hundrede deltagere. I dagligdagen er det meningen, at medborgerhuset i Lihme skal stå åbent som et møde- og værested.

Den eksisterende skolegård ændres til et aktivitetsbånd, der samtidig forbinder udearealerne med en ny adgangsvej.

I alt koster projektet 3,8 mio. kr. at etablere. Lihme Borgerforening har allerede tilvejebragt 800.000 kr. dels ved støtte, dels ved indsamling. Skive Kommune er søgt om en bevilling på 425.000 kr. som er under behandling. Lokale og Anlægsfonden støtter med 950.000 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094