Sønderjysk smedevirksomhed konkurs
Løjt Smedeværksted er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Sønderborg.
Den sønderjyske virksomhed har bygget og specialdesignet stålkonstruktioner og trapper til en lang rækker byggerier som fx banker, lufthavne, boligforeninger og parcelhuse.
Virksomheden har siden finanskrisen altovervejende kørt med underskud, og i senest offentliggjorte regnskab, der er fra 2012/2013, blev det til et underskud før skat på 2,9 mio. kr. Egenkapitalen var ved udgangen af regnskabsåret på -3,6 mio. kr.
Kurator i konkursboet er advokat Jens Jepsen, Kystvej 22, 6200 Aabenraa.