23948sdkhjf

Året der gik – del 1: Konflikter og Melodi Grand Prix

Building Supply ser tilbage på hvilke historier fra VVS-området, læserne fandt mest interessant i første halvår 2014.
2014 nærmer sig enden. Building Supply – VVS ser i den anledning tilbage på årets mest populære historier. I dag gælder det de mest læste artikler frem til sommerferien.

Årets første klik-magnet på VVS-området handlede om, at Arbejdsretten i februar idømte Enco A/S VVS at betale bod for manglende efter- og videreuddannelse til en række VVSere hos firmaet. ( Arbejdsretten idømmer københavnsk VVS-firma stor bøde ).

Konflikten i kølvandet på de kuldsejlede OK-forhandlinger mellem Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet trak også store læsertal. Building Supply – VVS skrev i midten af marts om, at flere hundrede VVS-arbejdere nedlagde arbejdet i blandt andet Aarhus, Odense, Kolding, Fredericia og Viborg i artiklen ” VVSere nedlægger arbejdet ”.

Autorisationslovgivningen har længe og indædt været debatteret. Da den nye autorisationslov endelig blev vedtaget ved indgangen til april, kom reaktionerne prompte. ( Ny autorisationslov: Lovord og hård kritik ). Hvor Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Metal og DI var positivt stemt, var der hård kritik fra DS Håndværk & industri (nu Arbejdsgiverne) og Dansk El-Forbund.

Virksomhedsovertagelser har generelt læsernes interesse. Og særligt mange læste med, da Boldsen A/S i april blev solgt til en privat investorgruppe. ( VVS-grossist solgt ). Baggrunden var nogle års dårlige præstationer og tilpasninger med fyringer, som altså gjorde virksomheden interessant for nye investorer.

Det internationale Melodi Grand Prix i København trækker stadig sine spor. Interessen for at læse om problemerne var ikke mindre i maj, hvor VVS-firmaet John A. Hansen A/S stævnede projektselskabet bag sangkonkurrencen på grund af en gæld på 4,7 millioner. ( VVS-firma stævner Melodi Grand Prix-selskab ).

Det var de artikler flest læsere fandt interessante inden sommerferien 2014. I morgen bringer vi et overblik over de historier på VVS-området, der fangede flest læsere i sidste halvdel af 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078