23948sdkhjf

Sygehusordrer for 458 mio. kr. på vej til JFP

Med få dages mellemrum er det lykkedes for Jørgen Friis Poulsen A/S at være billigst på licitationer i både Skejby og Gødstrup.
Jørgen Friis Poulsen A/S (JFP) er netop nu involveret i hele fire delentrepriser på DNU, og med al sandsynlighed kan Herning-entreprenøren snart tage hul på en femte.

Sammen med jointventure-partneren Max Bögl var JFP således billigst, da der forleden blev afholdt licitation på en råhus- og lukningsentreprise ved DNU i Skejby. Få dage senere var de to partnere igen billigst i licitationen på den nordlige del af DNV i Gødstrup. De to jyske opgaver har en værdi af henholdsvis 247 og 211 mio. kr.

- Allerede i 2010 kunne vi se, at der var et kommende stort marked inden for sygehusbyggeri, hvorfor vi bød ind på nogle mindre om- og tilbygninger på Regionshospitalet i Herning for på denne måde at få erfaring og referencer indenfor dette segment. Med den seneste opgave på DNU, som alt tyder på bliver til en ordre, kan man således sige, at en langsigtet strategi om at få andel i dette marked er lykkedes til fulde, siger en tilfreds direktør Jesper Friis Poulsen.

Han tilføjer, at JFP for en måneds tid siden også var billigst på den sydlige del af DNV-projektet med en pris på 253,5 mio. Buddet lå dog væsentligt over Region Midtjyllands budget, og licitationen blev efterfølgende annulleret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095