23948sdkhjf

Eksperimenterende byggeri får repareret taget

Spar Nord Arena i Skive, en af de første lethaller som Lokale og Anlægsfonden tog initiativ til, får millionstøtte til at reparere tagkonstruktionen.
Siden Spar Nord Arena i Skive åbnede i 2007 har der
Fakta: Lethallen
En lethal er en billigere og uopvarmet udgave af en almindelig idrætshal, som ikke går på kompromis med den arkitektoniske og funktionelle kvalitet.

Spar Nord Arena
Atletik- og tennishallen Spar Nord Arena i Skive blev opført som en af de første lethaller, som Lokale og Anlægsfonden tog initiativ til. Efter lethallen i Skive har fonden udviklet en række forskellige udgaver af lethaller, som er opført – eller ved at blive det – flere steder i landet.
været problemer med tilbagevendende utætheder fra tagkonstruktionen. Utæthederne skyldes ifølge den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij, at den store tagflade ikke evner at optage temperaturbevægelser, hvilket gør, at tagets befæstigelsesskruer knækker, og at ovenlyspladerne revner – og derfor kan der trænge regnvand ind i lethallen.

Det har ikke været muligt for at udpege en ansvarlig for problemet, og skylden for utæthederne kan derfor ikke placeres hos hverken arkitekter, rådgivere, entreprenører, underentreprenører eller leverandører.

Sikrer lethallen for fremtiden
- Når Lokale og Anlægsfondens ansøgere er med på at eksperimentere og har modet til at tænke anderledes og prøve nye løsninger, så skal Fonden også bakke op om at få løst problemer som dem, der har ramt Spar Nord Arena, så lethallen også i fremtiden vil være til stor glæde og gavn for det lokale idrætsliv i Skive, siger Torben Frølich, direktør i Lokale og Anlægsfonden, om bevillingen.

Da der er tale om et eksperimenterende byggeri, der er opført i et samarbejde mellem Skive Kommune og Lokale og Anlægsfonden, har Fonden valgt at støtte udbedringen af utæthederne med 1,5 millioner kroner. I alt koster udbedringen 4,155 millioner kroner. Skive Kommune forventes, sammen med lokale fonde, at finansiere restbeløbet på 2,655 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083