23948sdkhjf

Rekorduge løfter stemningen hos Aubo

Den midtjyske køkkenfabrik tager markedsandele i Danmark og Norge.
Det går godt hos Aubo i Aulum, som kan se tilbage på en uge, som rent salgsmæssigt har den bedste nogensinde. Det skriver Herning Folkeblad.

Ifølge administrerende direktør Torben Andersen er baggrunden en vellykket omstrukturering, hvor det er lykkedes at nedbringe produktions-og lønomkostningerne. Resultatet er, at Aubo tager markedsandele i både Danmark og Norge.

-Hvis vi skal beholde arbejdspladserne i Danmark, er det afgørende at have lave omkostninger i produktionen, og det lykkes for os lige nu. Det skyldes, at vi har nogle dygtige og motiverede medarbejdere, og vi har faktisk en brølgod stemning i virksomheden lige nu, siger Torben Andersen til avisen.

2014 ender ikke med omsætningsrekord, men der er fortsat en mulighed for, at året resultatmæssigt bliver det hidtil bedste for virksomheden, der er grundlagt i 1985.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095