23948sdkhjf

Aarsleff bygger for 205 mio. kr. råhus

Per Aarsleff A/S har indgået partneringkontrakt med Novo Nordisk A/S på medicinalkoncernens nybyggeri i Måløv.
I sidste måned offentliggjorde Novo Nordisk planerne for sit nye ”Diabetes Research House”, der skal stå klar til indflytning i begyndelsen af 2016.

Det nye byggeri bliver 16.500 m² fordelt på tre etager, og råhuset skal opføres af Per Aarsleff A/S. Entreprenørvirksomheden oplyser i en fondsbørsmeddelelse, at man netop har indgået partneringkontrakt med Novo Nordisk.

- Aarsleff skal udføre jordarbejde, etablere byggegrube og opføre råhus inklusive aptering. Kontrakten skal udføres i partneringsamarbejde, og Aarsleff er valgt efter en forudgående værdiskabende første fase. Den foreløbige budgetpris på projektet lyder på 205 millioner kroner, oplyser Aarsleff.

Novo investerer i alt 750 mio. kr. i ”Diabetes Research House”, der bliver arbejdsplads for omkring 350 medarbejdere. Rambøll er rådgiver på projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078