23948sdkhjf

SIB Byggeri bag 45 ejerlejligheder i Sønderborg

SIB Byggeri opfører tre huse med i alt 45 ejerlejligheder på den gamle Teknikum-grund i Sønderborg. Med på projektet er ingeniørfirmaet Sloth Møller og arkitekterne Blaavand & Hansson.
Formålet med opkøbet er at rive størstedelen af de 10.214 kvadratmeter bygninger på Teknikum-grunden i Sønderborg ned og bygge nyt, lyder det fra SIB Byggeri. Det skriver JydskeVestkysten.

- Vi er begge to Sønderborg-drenge, så vi ved godt, at grunden ligger i byens mest attraktive område. Udsigten, miljøet og placeringen meget tæt på centrum gør det helt specielt, siger Hans Christian Jensen, som sammen med Torben Golles ejer byggefirmaet.

Årsagen til at man ikke etablerer lejligheder i de gamle bygninger er, at projektet ville blive alt for dyrt. I stedet fjernes alle bygninger undtagen den bygning, der ligger nærmest Voldgade.

De tre huse, som SIB Byggeri har planer om at opføre, skal rumme 45 ejerlejligheder på mellem 90 og 140 kvadratmeter. Derudover etableres en strandpark på grunden.

De eksisterende bygninger fylder 10.214 kvm, mens det fremtidige bebygge areal vil blive på ca. 8.500 kvm. Højden på byggeriet er endnu ikke fastlagt.

Sloth Møller og Blaavand & Hansson er henholdsvis ingeniør-og arkitektfirma på projektet, der er budgetteret til ca. 150 mio. kr og vil beskæftige 75-100 årsværk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104