23948sdkhjf

Kommune indgår forlig med Halsskov Maritime By

Forliget medfører, at den omtalte grund tilbageskødes til Slagelse Kommune, hvorefter kommunen har 100 % råderet over grunden. I forliget på ca. 15 mio. kr. indgår en forligssum samt kommunens købesum for tilbagekøb af grunden.
Slagelse Kommune har indgået forlig med Halsskov Maritime By v/Thomas Lund.

- Denne sag har været langvarig, og har kørt siden 2010, og den har på intet tidspunkt været en vindersag for nogen af parterne. Set i forhold til de modkrav som vi har været forelagt gennem den igangværende retssag, har vi valgt at indgå forlig, fortæller borgmester Stén Knuth.

- Dette netop for ikke at ende i en langvarig retssag, hvor der sandsynligvis ikke kommer bygninger på området, uanset om kommunen vinder eller ej. Med forliget kan vi disponere over grunden, og vi kan tænke området ind i kommende udviklingsplaner for Halsskov. Det har været afgørende for kommunens forhandlinger om en forligsløsning, at summen afspejler den værdiforøgelse, der er sket på grunden i den tid, hvor grunden har været i Halsskov Maritime By besiddelse og ejerskab, slutter borgmester Stén Knuth.

Grunden er delvist opryddet, og der er gennem årene lavet en del arbejde, som har tilført grunden en værdi i forhold til anvendelse indenfor lokalplanens rammer. Der er lavet nødvendige miljøundersøgelser, der er fjernet bygninger, tankanlæg og underjordiske rørføringer. Endvidere er der er nedbrudt og fjernet store mængder af beton, som efterfølgende vil kunne anvendes af kommunen i forbindelse med vejanlæg.

Slagelse Kommune indgår denne forligsløsning med hjemmel i Kommunalfuldmagten. Forligsløsningen betyder samtidig at retssagen er afsluttet med øjeblikkelig virkning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188