23948sdkhjf

Byggesager bliver gebyrfri i Slagelse

Fra den 1. januar bliver det gratis at få en byggetilladelse i Slagelse Kommune, som dropper gebyrerne på alle byggesager i hele 2015.
Det bliver gratis at få behandlet byggesager fra 1. januar 2015. Det besluttede et flertal i Slagelse byråd mandag aften. Beslutningen kommer efter, at byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 besluttede, at alle erhvervsbyggerier skal fritages for gebyr næste år. Men slipper også enfamiliehuse, garager og alle andre typer af byggesager for gebyr.

- Hvis man kan få behandlet sin byggeansøgning gratis, vil det være med til at gøre det meget mere attraktivt for tilflyttere at bygge sit drømmehus. Samtidig bliver det også lettere for alle at forstå vores gebyrpolitik, og vi sikrer, at virksomheder og borgere bliver behandlet ens, siger Knud Vincents, medlem af erhvervs-, plan- og miljøudvalget.

Evaluerer gebyrfriheden efter et år
Indtil nu har Slagelse haft et fast gebyr pr. kvadratmeter på forskellige typer af byggerier. 1. januar træder en ny byggelov i kraft, som betyder, at kommunerne kun må opkræve gebyrer på baggrund af en timepris. I stedet for at indføre et nyt gebyr besluttede Slagelse byråd at fritage alt byggeri for gebyrer i første omgang i hele 2015. Derefter vil effekten af den gebyrfrie byggesagsbehandling blive evalueret.

- I første omgang fritager vi området for gebyrer hele næste år. Det vil have en positiv effekt på vores tiltrækning af nye borgere, og det giver os tid til at evaluere effekten, så vi har et godt grundlag for at tage stilling til, om ordningen skal gøres permanent, når vi forhandler budget for 2016, siger Knud Vincents.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095