23948sdkhjf

Multiform vil tættere på forhandlere og arkitekter

Et nyt innovationslaboratorium skal give forhandlere og professionelle kunder et indblik i produktionsprocesser, materialer og muligheder.
Ifølge marketingansvarlig Kamilla Giandrup er der højt til loftet i mere end én forstand i det nye ’educationroom’, som Multiform netop har indviet ved siden af Multiform-butikken i det sydlige Aalborg.

Formålet er at komme i endnu tættere dialog med forhandlere i både Danmark og Norge, men også at kunne servicere de arkitekter og projektansvarlige, som ønsker at lære mere om Multiforms filosofi og produkter.

- Vi har etableret et innovationslaboratorium, hvor vi selvfølgelig har mulighed for at præsentere vores nyheder og give forhandlere og professionelle kunder et indblik i materialer og produktionsprocesser, men også at give et overblik over de mange innovative muligheder, der ligger bag køkkenkonceptet, forklarer Kamilla Giandrup, der er marketingansvarlig hos Multiform.

Faciliteterne er indrettet med de nyeste produkter og køkkenopstillinger, og samtidig er der gjort plads til mødeaktiviteter og undervisning.

- Det er både et showroom og et innovationslaboratorium – en kreativ legeplads, hvor vi kan afprøve nye ideer, siger Kamilla Giandrup, der til daglig har base i Kibæk, hvor produktionen ligger.

- Når vi har valgt at placere vores nye ’educationroom’ i Aalborg, er det blandt andet fordi, det er centralt for vores forhandlere i både Danmark og Norge, der kan vælge at flyve, sejle eller køre hertil, forklarer hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078