23948sdkhjf

Rådgivere præsenterer utraditionelt turistprojekt

Projekt Jyske Aas, etablering af et oplevelsesbælte i Østvendsyssel, inviterer til møde, hvor det utraditionelle formidlingstiltag præsenteres for alle interesserede den 19. november.
Formålet med projektet i Jyske Aas er at samle og formidle natur, geologi, kulturhistorie og ikke mindst kontakten med de lokale aktører på og omkring højderyggen Jyske Aas. Projektet skal skabe en ’mulighedernes egn’ fyldt med kultur- og naturoplevelser tilknyttet mange ildsjæle og aktører, som hver har deres oplevelser at byde på.

I oktober udvalgte styregruppen den rådgiver, der skal forløse visionen og binde hele området sammen, fysisk og virtuelt. Cubo Arkitekter med underrådgiverne Schønherr, Bysted og Niras blev vindere af udbuddet og dermed totalrådgivere på projektet.

Cubos forslag er bygget op om eventyrlige og magiske fortællinger, som vil binde områdets mange attraktioner sammen og sikre Jyske Aas en stærk position inden for oplevelsesturismen – både gennem de nye fysiske elementer og gennem den digitale branding.

Hør mere om Jyske Aas
Nu præsenterer man så alle interesserede aktører og interessenter for projektet, vinderforslaget og det videre arbejde. Det sker den 19. november kl. 19 på Jyske Aas Vandrehjem i Flauenskjold.

- Styregruppen opfordrer til, at rigtig mange møder op for at få information og efterfølgende slutter op om dette nye turistprojekt, der får stor betydning for vort lokalområde med et styrket sammenhold og samarbejde, nye tilflytninger og nye bosætninger samt etablering af nye arbejdspladser, skriver projektansvarlig Hans Jørgen Melvej i indbydelsen.

Læs mere om mødet i denne invitation .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094