Nærum får første aktivitetsoase
Nærum Aktivitetsoase bliver den første af en række aktivitetsoaser, som Rudersdal Kommune opfører for at styrke mulighederne for aktivitet i byens uderum.
Stedet skal danne et aktivt byrum, som - uden for ungecentrets åbningstider - bruges bredt af områdets beboere, primært henvendt til unge i alderen 11-18 år.
Oasen skal indeholde mulighed for både fysisk udfoldelse, bevægelse og ophold, samt have en åbenhed mod området, så det inviterer offentligheden indenfor.
Arealet, der udbydes, er på cirka 2.800 kvadratmeter og forventes færdigt inden nytår.