23948sdkhjf

Herlev gennemfører 125 mio. kr. ESCO-projekt

Kommunalbestyrelsen i Herlev har netop sagt ja til at gennemføre et stort ESCO-projekt med Schneider Electric som leverandør.
Schneider Electric blev juni sidste år valgt som partner på første del af Herlev kommunes ESCO-projekt, forundersøgelser af udvalgte bygninger og besparelsespotentialet.

Nu har kommunalbestyrelsen i Herlev kommune så vedtaget, at Schneider Electric skal fortsætte arbejdet og gennemføre energibesparende tiltag på kommunale bygninger. Det skete på et møde tirsdag den 12. november.

ESCO-projektet løber op i 125 mio. kr. fordelt over årene 2015-2019, fordelt med 25 mio. kr. per år. Det sker altså med Schneider Electric som leverandør fra 2015-2024. I perioden 2015-2019 udføres de energibesparende tiltag, og i årene 2020-2024 har firmaet ansvaret for drifts- og garanti.

Kommunalbestyrelsen giver samtidig forvaltningen mandat til at forhandle med Schneider om det endelige omfang af bygninger og tiltag.

Projektet i Herlev Kommune omfatter energibesparende tiltag på udvalgte kommunale ejendomme og trafiksignalanlæg for at opnå energieffektiviseringer på fortrinsvist el og varme. Cirka halvdelen af tiltagene hæver samtidig vedligeholdelsesstandarden for eksempel ved vinduesudskiftning og isolering.

Størstedelen af de resterende tiltag er opgradering af tekniske anlæg og installationers energimæssige ydeevne. Tilsammen vil tiltagene bidrage til at nedbringe virksomheden Herlev Kommunes CO2-udslip.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099