23948sdkhjf

830 millioner til at Aalborg Letbane

Der afsættes penge på finansloven til en kommende letbane i Aalborg.
Enhedslisten, SF, Radikale og Socialdemokraterne er, som en del af den kommende finanslov, blevet enige om, at Aalborg Letbane tilføres 830 mio. Kr. Det oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Projektet bliver dermed en realitet, og Aalborg får en letbane fra Mølholm i vest til det nye Universitetssygehus i øst.

- Jeg er enormt glad for, at det er lykkes at få Aalborg Letbane igennem finansloven. Der skal lyde en meget stor tak til partierne bag finansloven. Statens bidrag vil uden tvivl få vidtrækkende og skelsættende betydning for Aalborg og vil være med til at fremtidssikre vores by. Vi får sat byudvikling på den store klinge, og vi får sat en effektiv og lækker kollektiv trafik højt på dagsordenen, siger en meget glad borgmester, Thomas Kastrup-Larsen.

Grønnere profil og mange investeringer
Aalborg Letbane får en markant stor betydning for Aalborgs fortsatte bestræbelser på at sikre en endnu grønnere profil. Herudover forventes antallet af passagerer i den kollektive trafik at stige markant.

Letbanen vil også komme til at tiltrække mange investeringer udefra. Erfaringer fra eksempelvis Bergen viser, at deres letbane har givet investeringer 13 gange igen i form af afledte investeringer i fx boliger og virksomheder. Thomas Kastrup forventer derfor også , at Aalborg Letbane vil bidrage til at sætte endnu mere gang i byudviklingen i Aalborg.

- Der skal også lyde en meget stor tak til Aalborg Byråd, Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab for samarbejdet og viljen til at fremme Aalborg Letbane. Der er virkelig blevet udvist stort mod og handlekraft her i det nordjyske. En handlekraft, der har resulteret i, at der blot to måneder efter, at vi i byrådet besluttede, at vi ønskede en Letbane i Aalborg, er afsat penge på Finansloven. Det vidner om et flot lokalt samarbejde, som alle partier og myndigheder, der har bakket op om, har en meget stor ære af, siger borgmesteren.

Byggeriet ventes afsluttet i 2021, og de samlede anlægsudgifter vil løbe op i 1,8 milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094