23948sdkhjf

Producent satser på det professionelle VVS-segment

Ideal Standard går tilbage til rødderne og fokuserer nu udelukkende på den professionelle del af VVS-branchen.
Virksomheden har vedtaget en strategi og tilpasset organisationen, som nu arbejder målrettet med at markedsføre produkter og løsninger udelukkende til det professionelle marked, VVS-grossister, VVS-installatører, rådgivere og arkitekter.

- Vores nye strategi tager udgangspunkt i, at vi skal være mere synlige, nærværende og tilstede for vores kernekunder, installatørerne og grossisterne, siger salgschef Sidsel Liv Eriksen, Ideal Standard Scandinavia, og uddyber:

- Vi har i de seneste år fokuseret for bredt og har afprøvet forskellige tiltag i flere dele af markedet. Denne kurs har vi nu forladt, og vi er nu gået tilbage til vores rødder, hvor vi udelukkende koncentrerer os om at sælge armaturer og brus til professionelle aktører. Børma og Ideal Standard er begge velkendte kvalitetsbrands, og vi håber, at vores nye fokus vil få grossister og installatører til i endnu større omfang, at indgå i et tæt samarbejde med os.

Vil fange flere professionelle
Den nytrimmede salgs- og markedsføringsorganisation med kontor i Middelfart skal fremover sikre mere synlighed af de to brands, Ideal Standard og Børma, som dækker hele pris-spektret fra projektmarkedet til high-end designløsninger.

- Vi håber, at flere på det professionelle marked får øjnene op for, at det vigtige er at forholde sig til det specifikke produkt og den konkrete nettopris, man skal give for varen. I et marked hvor der er benhård konkurrence, også fra andre salgskanaler, ville jeg ønske, at man som aktør i dette marked lægger mere vægt på, at vi hos Ideal Standard prioriterer den professionelle del af markedet. Vi ser frem til at komme rundt og have den gode dialog, med vores kunder og samarbejdspartnere i den kommende tid, siger Sidsel Liv Eriksen.

Børma blev i 2002 en del af Ideal Standard-koncernen og skiftede navn til Ideal Standard Scandinavia, som markedsfører armaturer og brus i Danmark, Norge og Sverige. Koncernen har produktion og salgskontorer i mere end 17 lande.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094