23948sdkhjf

Dansk-norsk team skal tegne stort norsk sygehus

Projektgruppen Cura – med Henning Larsen Architects på holdet – har vundet første fase i udviklingen af et nyt hospital i Vestre Viken, som på sigt skal omfatte 180.000 m².
Cura har vundet opgaven blandt seks tilbudsgivere i en åben konkurrence, hvor tværfaglige teams med arkitekter og ingeniører blev inviteret til at deltage.

Teamet, der består af arkitektfirmaerne Henning Larsen Architects, Link Arkitektur og Bølgeblikk Arkitekter samt ingeniørerne Multiconsult, Hjellnes Consult og Erichsen & Horgen, skal udarbejde et komplet skitseprojekt for hele sygehuset med tilhørende udearealer og parkering. Hertil kommer et bud på infrastrukturen til og fra sygehuset.

- Vi er meget stolte af, at vi i projektgruppen har vundet den første opgave, vi har søgt sammen. Vi ser frem til at skabe et helt nyt hospital til borgerne omkring Drammen og håber, at det kan blive et foregangsprojekt inden for sundhedssektoren, sier Geir Odd Målsnes, leder af Link Arkitekturs sundhedsafdeling.

Skitseprojektet skal afleveres i december 2015. Byggeriet forventes at påbegynde i efteråret 2017, og det nye sygehus skal efter planen tages i brug i 2022.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093