23948sdkhjf

Udviklingen af Ringkøbings nye bydel begynder nu

Udviklingsplanen for byudviklingsområdet Ringkøbing K er endeligt godkendt. De første huse kan stå klar ved udgangen af 2016.
Naturen kommer før husene i Ringkøbings nye bydel Ringkøbing K. Det ligger fast efter, at Ringkøbing K’s bestyrelse har godkendt den endelige udviklingsplan for den nye bydel.

Forslaget til udviklingsplanen blev præsenteret i maj og frem til sommerferien har alle kunnet komme med bemærkninger og ideer. Alle input er siden blevet evalueret og besvaret. Flere af dem er blevet indarbejdet i den endelige plan, mens der vil blive arbejdet videre med andre i de kommende faser. Bestyrelsesformand for Ringkøbing K, Uffe Steiner Jensen, glæder sig over interessen i projektet, og at grundlaget for byudviklingen nu er på plads, så man for alvor kan tage hul på at skabe naturen i området og sælge de første boliger.

Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By – parterne bag Ringkøbing K – glæder sig over, at vejen nu er banet for udviklingen af den nye bydel.

- Når Realdania By er gået sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune om udviklingen af Ringkøbing K, så er det bl.a. fordi vi har en fælles vision om at vise, hvordan Ringkøbing kan udnytte den korte afstand mellem byen, fjorden og den omkringliggende natur til at fastholde og tiltrække borgere. I de fleste byudviklingsprojekter starter man med at bygge husene og så kommer naturen mellem husene bagefter. I Ringkøbing K får de første beboere adgang til den helt særlige natur i området og til fjorden fra dag ét. Det tror vi på vil være et trækplaster for Ringkøbing K, siger Mette Lis Andersen, direktør i Realdania By.

Forbereder udviklingen af naturen
Netop nu er Ringkøbing K i fuld gang med at forberede udviklingen af naturen i det 84 ha store område.

- Forudsat at alle myndighedstilladelser er på plads, er planen at gå i jorden til foråret. Der planter vi skov og eng, etablerer stier, anlægger aktivitets- og legepladser og etablerer et stort vådområde i den sydøstlige del af området. Vi forventer, at det meste vil stå klar ved udgangen af 2015. Der vil alle, der har lyst, kunne benytte sig af de mange nye muligheder for oplevelser og aktiviteter i den smukke natur ud til fjorden. Enkelte anlæg vil dog først være helt klar i løbet af foråret 2016, siger Søren Adsersen, projektdirektør i Ringkøbing K.

Naturprojekt medfører større kapitalindskud
I forhold til det projektbudget der lå til grund for Ringkøbing K’s oprettelse i 2011, som i sagens natur var et første skøn, har Ringkøbing K gennem arbejdet med den endelige udviklingsplan fået et mere præcist overblik over omkostninger og indtægter.

Konkret betyder det, at såvel anlægsomkostninger som salgsindtægter er øget i det nuværende budget. Samlet set medfører udviklingen af naturprojektet øgede omkostninger på 22 millioner kroner. Heraf udgør Ringkøbing-Skjern Kommunes andel 25 procent, mens Realdania By bidrager med 75 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.241