23948sdkhjf

Nyt forslag til byggeri på ”Småkagen”

Udviklingsselskab har planer om boliger i seks etager, en dagligvarebutik og et fitnesscenter, som skal være med til at udvikle et forsømt kvart i Helsingør til et attraktiv område.
Firmaet Momentum Research & Development har på vegne af ejendommens ejer anmodet Helsingør Kommune om at igangsætte arbejdet med en lokalplan for et projekt på Rønnebær Allé 104 i Helsingør, populært kaldet ’Småkagen’.

Omdannelse af det forsømte og uskønne kvarter mellem Fredericiavej, Rønnebær Allé og Kongevejen, vil kunne skabe et nyt og attraktivt byområde.

Tidligere har udviklingsselskabet trukket en ansøgning om en tidligere version af projektet tilbage, men har altså nu udarbejdet et alternativ forslag. Projektet rummer nu en dagligvarebutik på 1.000 kvadratmeter, et fitnesscenter og boliger i op til seks etager.

Momentums nye projektskitse rummer tre etaper, som ventes realisering ved godkendt lokalplan i 2015:
• 1. etape - dagligvarebutik og fitness ibrugtagning 3. - 4. kvartal 2016 i alt cirka 2.500 m²

• 2. etape - private udlejningsboliger alternativt almene boliger (ej en betingelse) cirka 4.000 m² eller 40 - 50 boliger - ibrugtagning ult. 2017

• 3. etape - ejerboliger cirka 4.500 m² eller cirka 40 boliger - ibrugtagning 2017 - 18.

Planerne er igen på dagsordenen hos teknik-, miljø- og klimaudvalget i Helsingør kommune, som har fået indstillet fra center for kultur, idræt og byudvikling at projektskitse bør kunne danne grundlag for udarbejdelse af et lokalplanforslag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078