23948sdkhjf

Hvad er fremtidens Odense?

Frem mod 2020 investerer Odense stort i at udvikle sig til en dansk storby - men hvilken storby skal Odense være? Det gav 100 forskellige meningsdannere deres bud på mandag aften på Odense Rådhus.
- Odense står midt i en kæmpe transformation, byggesjak og entreprenørmaskiner er for alvor rykket ind i vores by. I kommunen arbejder vi med den overordnede ramme, der skal få projekterne til at gå op i en højere enhed. Det arbejde skal vi løbende have indspark til, og inputtene vi har fået på topmødet, bruger vi i første omgang i vores arbejde med Planstrategi 2015, sagde Chef for Bystrategisk Stab Jannek Nyrop og fremhævede, at det er afgørende at høre, hvad byens brugere - borgere, erhvervsliv, de unge med vieder - mener om Odenses udvikling.

Planstrategien er den overordnede politiske plan for kommunens strategiske og fysiske udvikling, og i foråret 2015 vil en ny planstrategi for Odense blive sendt i høring.

Strategi klar i foråret
Bastian Fietje fra N11, netværk for erhvervstalenter var blandt de 100 deltagere på topmødet om fremtidens Odense. Han siger om mødet:

- Det at inddrage borgerne i kommunale beslutningsprocesser synes jeg er en rigtig god ide, og noget jeg ville ønske, at man gjorde mere af. Det kan skabe nogle store gevinster i form at øget åbenhed, selvforståelse, tillid og respekt mellem borger og by. Men involvering forpligter –så jeg glæder mig rigtig meget til at se og høre, hvordan de gode ideer bliver omsat til praksis.

Input fra deltagerne vil indgå, når politikerne ultimo november skal drøfte Planstrategi 2015 på kvartalsmødet og i den efterfølgende skrivefase. I foråret 2015 er planstrategien færdig og vil blive sendt i høring.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079