23948sdkhjf

Lene Espersen bliver ny direktør for Danske ARK

Efter 20 år i dansk politik skal den tidligere udenrigsminister nu lede danske arkitekter frem til større indflydelse og bedre indtjening.
Den tidligere udenrigsminister og konservative partiformand, Lene Espersen, skifter pr. 1. december politik ud med jobbet som direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder (Danske ARK).

Lene Espersen skal stå i spidsen for arkitekternes nye vækst- og profileringsplan, der skal sikre branchen langt større synlighed og politisk gennemslagskraft.

- Danske arkitekter er blandt de bedste i verden inden for vores fag. Men som branche skal vi blive meget bedre til at fortælle om vores værdi til politikere og bygherrer. Derfor har vi søgt efter en direktør, der har erfaring med at arbejde med vækst for erhvervslivet, styrke eksporten i hele verden og ikke mindst være en synlig ambassadør for alle medlemmernes arbejde. Med Lene Espersen får Danske ARK en direktør med den rette erfaring og handlekraft, siger formand Kolja Nielsen.

Hos Danske ARK får Lene Espersen ansvaret for at gennemføre de 730 medlemsvirksomheders nye branche-strategi, "Vi Bygger Bedre Liv", og hun ser frem til at få mulighed for at skabe mere opmærksomhed om den danske arkitektbranches bidrage til det danske samfund.

- Desuden skal arkitekternes imponerende internationale omdømme udnyttes langt bedre til fordel for medlemmerne. Deres fokus på at skabe bedre liv til os alle – med bæredygtigt byggeri og menneskets behov i centrum – gjorde valget let for mig: Jeg glæder mig til at være med til at skabe endnu bedre spilleregler og opmærksomhed for medlemmerne og branchen, siger Lene Espersen.

Lene Espersen afløses i Folketinget af 32-årige Daniel Rugholm, der er viceborgmester i Hjørring og tidligere har siddet som suppleant i den konservative folketingsgruppe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11