Er genbrugssten virkelig så grønne?
DEBAT: Er vi egentlig så miljørigtige, når vi bygger i genbrugsmaterialer? Eller er det bare noget, vi bilder os ind?, spørger direktør Tommy Bisgaard fra Kalk- og Teglværksforeningen.
Tanken kan være både god og rigtig, men kan det overhovedet altid lade sig gøre? Kan materialer med 50-150 år på bagen overholde kravene til moderne byggeri i henhold til Bygningsreglementet, og hvordan ser CO2- og miljøregnestykket egentlig ud, når man regner efter? Er det i alle tilfælde altid en fordel at genbruge visse byggematerialer i stedet for fx at knuse dem til tilslagsmaterialer?
Tal fra Miljøstyrelsen
Konklusionen er ifølge Miljøstyrelsen således, ved en udnyttelse af 65 % af murværksaffald, at der skal oparbejdes hele 1.000.000 kg (1 mio. kg) murstensaffald for at få en megen beskeden miljøeffekt på maximalt 13 eller på 7 PE, afhængigt af murstenstypen. Det er en så lille miljømæssig fordel, at miljøforskellen i denne rene LCA-vurdering mellem en ny mursten og en genbrugsmursten er helt insignifikant.
Én personækvivalent (PE) svarer nemlig til den gennemsnitlige årlige belastning fra én person i den pågældende miljøpåvirkningskategori her i Danmark. Sagt med andre ord er miljøbelastningen for oparbejdningen af 1.000.000 kg (1.000 tons) murværksaffald så lav, som belastningen fra nogle få danskeres årlige miljøbelastning.
Ser man på LCA’en fra Miljøstyrelsen, angives det også ved oparbejdning af murværksaffald til fremstilling af genbrugsmursten, at ca. 22 % af affaldet alene udgøres af mørtelrester. Hvis man IKKE kan holde et udbytte på de angivne 65 %, der er nævnt ovenfor som udsorteringseffektiviteten ved oparbejdningen, er den insignifikante forskel endnu mindre og tæt på nul.
I Miljøstyrelsens LCA-rapport står der endvidere:
”Der gøres desuden opmærksom på, at den ekstra varmeisoleringsevne ved brug af bagmursten i forhold til facadesten ikke indgår i LCA’ens beregninger”.
Levetiden er en del af vurderingen
Når vi ved, at en ny savsmuldssten til bagmuren generelt isolerer bedre end en massiv genbrugssten, vil der set over den nævnte 100 års LCA-periode være en betydelig CO2-besparelse ved at anvende en ny savsmuldssten i disse 100 år. Besparelsen er væsentligt højere end den meget lille miljøfordel, der er for genbrugssten. Denne besparelse i varmeregnskabet over 100 år ved at anvende en ny savsmuldssten af tegl kan endog være større end selve energiforbruget for fremstilling af denne ny mursten.
Konklusionen må derfor være, at det er dokumenteret, at der ikke er en signifikant miljøfordel ved en genbrugsmursten frem for en ny teglmursten fremstillet efter moderne principper. En ny mursten har endvidere en dokumenteret levetid på mere end 100 år. Det er dog ikke dokumenteret, at en mursten, der genbruges efter 125 års anvendelse overhovedet vil kunne holde yderligere 100 år, som er den tidsperiode, Miljøstyrelsens LCA dækker. Ligesom det heller ikke er muligt for genbrugssten at få deklareret en forventet levetid på yderligere 100 år.
Når man således tager alt i Miljøstyrelsens rapport i betragtning, er der IKKE belæg for at hævde, at man har nogen miljømæssig fordel ved at anvende en genbrugssten i stedet for en ny teglmursten.
Forudsætningen i Miljøstyrelsens rapport er som nævnt, at alle genbrugsmursten skal leve op til de samme lovmæssige krav, som myndighederne stiller til ny mursten vedrørende stabilitet, styrke, holdbarhed, frost og forskellige aggressive miljøklasser i vores bygninger. Det er lovkravene for alle mursten, og som i Danmark for nye mursten dokumenteres blandt andet gennem CE-mærkning ved 3. partsovervågning.
I det øjeblik, at bare ét af disse punkter ikke kan opfyldes for en genbrugssten, forsvinder den minimale miljøgevinst, hvis der fra starten har været en sådan, idet genbrugsstenen ikke vil kunne erstatte en ny mursten.
Lovpligtig dokumentation af genbrugsmursten
Lad os nøjere se på problemstillingen omkring dokumentationsbehovet for genbrugsmursten.
Normudvalget under Dansk Standard har tidligere fastslået, at det er udvalgets holdning, at der kan findes anvendelsesområder, hvor kravene til murværksprodukternes egenskaber kan lempes. For disse vil der være mulighed for at kravene til kvalitetskontrol ligeledes kan lempes.
Disse 3 områder kunne være:
• 1- og 2-etages bygninger med moderate spændvidder, hvor der kun lejlighedsvis kommer personer, for eksempel lagerbygninger, skure, og visse af landbrugets avlsbygninger.
• Sekundære konstruktionsdele; fx skillevægge, ikke bærende piller, mindre udfyldningsmurværk.
• Garager, carporte, udhuse, hegnsmure.
Som minimum for disse anvendelser bør styrke og holdbarhed dog dokumenteres. Dette viser i øvrigt i hvor ringe grad man mener, at man kan anvende genbrugssten uden at få problemer. Det anslås således, at de tre ovennævnte anvendelsesområder udgør under 1 % af den totale anvendelse af mursten på det danske marked.
For de øvrige mere end 99 % er der meget store problemstillinger. Ved oparbejdning af murværksaffald til genbrugssten, modtager man dette murværksaffald fra en genbrugsstation eller fra en eller flere ældre murstensbygninger, overvejende bygget fra 1850-1900, hvorefter de køres til en proces, hvor murstenene skal renses og sorteres.
For nye mursten er der et meget stort dokumentationsarbejde i forbindelse med korrekt deklaration af egenskaberne, herunder fastlæggelse af en klar fabrikskontrol og tilhørende lovpligtig sporbarhed for hver enkelt batch af mursten, som man har produceret. Det er således vigtigt og lovpligtigt for nye mursten, entydigt at kunne udpege en veldefineret produktionsbatch med samme fælles egenskaber for alle mursten i denne batch, så man statistisk ved kontrolleret afprøvning kan opnå et konfidensniveau på 95 % i alle tilfælde og dermed dokumentere en meget lav variation fra sten til sten.
Selv når man kontrolleret nedbryder en hel bygning for at genbruge murstenene, vil man vanskeligt kunne opstille en ’fabrikskontrol’ og samtidig vil det være yderst vanskeligt, om ikke umuligt, at dokumentere et konfidensniveau på de 95 % for alle indsamlede mursten fra en sådan bygning.
For 125 år siden havde endvidere alle teglværker en meget lav produktion, og en bygning fra 1880 har fået leverancer fra flere værker samt fået stenene fra mange små produktionsbatch leveret løbende under byggeriet, der kunne strække sig over flere måneder eller år.
Dette betyder, ud over manglende sporbarhed, også, at man ikke kan anvende de gennem mange år opnåede normerfaringer for murværksstyrker, der giver grundlag for de konstruktionsstyrker, som man kan se som tabelværdi i de danske normer samt i Eurocodes. Det betyder også, at man heller ikke uden videre kan anvende det Nationale Annex til Eurocodes.
Har man ikke dette normgrundlag, der bygger på tidligere, og mange indhøstede erfaringer under hensyntagen til den lave variation fra sten til sten, samt ensartet udførelse af et byggeri, må man i hvert enkelt tilfælde gennemføre en egentlig typeprøvning, hvilket i sig selv er yderst vanskeligt, da man sjældent repræsentativt kan udtage fx 20 sten til en egentlig prøvning.
Nye mursten kan dokumentere et konfidensniveau på de nævnte 95 %. Kan en genbrugssten ikke dokumentere et niveau på mindst 75 %, må disse ifølge Eurocode ikke anvendes til bærende konstruktioner.
Lovlig dokumentation giver sikkerhed
Myndighederne har klart fastslået, at genbrugssten også skal dokumentere, at de lever op til alle lovmæssige krav, herunder Bygningsreglementets krav, således at de f.eks. dermed skal leve op til et højt konfidensniveau som nye sten.
I dag er genbrugssten dog ikke CE-mærket og har ikke en udarbejdet DoP (declaration of performance for ca. 10 forskellige egenskaber), hvilket kan være problematisk samt vanskeliggøre den lovpligtige modtagekontrol på byggepladserne, mens nye danske mursten har både en lovpligtig CE-mærkning, DoP samt 3. partsovervågning af fabrikskontrollen og dermed også af sporbarheden i produktionen. Man har også et medlemskab af Dansk Murstenskontrol, hvor Teknologisk Institut overvåger produktionen og udtager stikprøver heraf til afprøvning på eget laboratorium.
EU har endvidere vedr. genbrugsmaterialer her i februar 2014 udtalt, at
”[...]the main problem is the approach of the assessment from the factory production control to the dismantling process. On this point Member States do not agree if reused (or reclaimed) products should be CE marked or not”.
EU har derfor endnu ikke afgjort, om genbrugsmursten i fremtiden skal CE-mærkes. Det står dog fast, at har man ikke den lovlige dokumentation for de anvendte byggematerialer, kan myndighederne kræve nedrivning af en bygning. Hele formålet er at skabe sikkerhed og sundhed for de mange mennesker, som skal leve, arbejde eller uddanne sig i de bygninger, som opføres.
Konklusionen er således, at der IKKE er belæg for at hævde, at man har nogen miljømæssig fordel ved at anvende en genbrugssten i stedet for en ny teglmursten, ligesom man kan få større problemer med at dokumentere, at anvendelsen af genbrugsmursten fuldt ud lever op til alle lovens krav. Alene at kunne anvende genbrugsmursten inden for de tre mindre anvendelsesområder, som fastslået af normudvalget, er vigtigt at lade indgå i overvejelserne.
