Kæmpehotel på vej til Blokhus
Ejendomsudvikler vil bygge badehotel med 125 værelser midt i Blokhus, hvis han kan blive enig med grundejerne.
2
Billeder
Hotellet får 125 værelser og en kapacitet på 550 gæster. Projektmager John Andersen regner med at kunne opnå en belægning på 50 procent, svarende til 100.000 gæster årligt. Kilde: NORDJYSKE
Han forventer, at hotellet vil komme til at koste 160 millioner kroner, og vil få 100.000 overnatninger om året. Det skal bidrage til udviklingen hen imod flere helårsturister i Blokhus.
Inden byggeriet kan startes, skal John Andersen dog have erhvervet syv byggegrunde. Han ejer selv den ene. De øvrige grundejere har han møde med onsdag aften. Det er hans fornemmelse, at stemningen er positiv. Planerne kræver som udgangspunkt, at alle siger ja.
Byggeriet vil inddrage en del p-pladser i området. Det løses ved en p-kælder under hotellet eller ved at indbetale til kommunens parkeringsfond, som etablerer andre p-pladser.
Hotellet vil kunne stå klar til sæsonen i 2017.