23948sdkhjf

Studiechef hædret med Konstruktørprisen

Gunnar Eriksen fra VIA University College har modtaget Konstruktørprisen 2014 for at holde fast i uddannelsens høje kvalitet og for sine visioner om at uddanne til fremtiden.
Bygningskonstruktør og seniorkonsulent Gunnar Eriksen fra VIA University College modtog lørdag den 25. oktober Konstruktørprisen. Det skete i forbindelse med Konstruktørforeningens Konstruktørdag og generalforsamling, som i år blev holdt på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Ifølge Konstruktørforeningens formand, Gert Johansen, er Gunnar Eriksen indbegrebet af bygningskonstruktøren og en af de helt store personligheder gennem fagets tid. Han har i en lang årrække vedholdende insisteret på, at bygningskonstruktøruddannelsen har en høj kvalitet – både i forhold til indhold og dimittendernes employability ind i en stadig mere kompliceret byggebranche.

- Gunnar Eriksens fokus på kvalitet har altid haft til intention at fastholde de traditionsbundne dyder i byggebranchen på en måde, hvor han samtidig er visionær i forhold til at uddanne for fremtiden. Det kan virke som hinandens modsætninger. Men ikke for Gunnar. Han formår at holde fast i det, der virker og udvikle til gavn for dimittenderne, siger Gert Johansen.

Én gang bygningskonstruktør…
Gunnar Eriksen indledte sin karriere som bygningskonstruktør i midten af 1970’erne, og efter et par års ansættelse på en tegnestuekom han til BTH i Horsens som husbygningslærer. Her blev han hurtigt forfremmet til fagleder og lidt senere til afdelingsleder. Senere stod han bag fusionen mellem Ingeniørhøjskolen og Byggeteknisk Højskole, der blev til Vitus Bering og senere til det VIA, vi kender i dag.

- Gunnar går til arbejdet med en stor entusiasme og dygtighed samtidigt med, at han er et meget uegennyttigt menneske. Jeg er ikke sekund i tvivl om, at Gunnars engagement kommer af et rent hjerte og er til gavn for alle bygningskonstruktører og hele byggebranchen, lyder det fra formanden, der beskriver Gunnar Eriksens dedikation med en lille anekdote:

- På et tidspunkt ønskede skolen at give Gunnar mere i løn. Det kunne dog kun lade sig gøre, hvis Gunnar lod sig optage i Arkitektforeningen. Men nej, Gunnar skulle under ingen omstændigheder optages i Arkitektforeningen, for han var bygningskonstruktør, og det agtede han ikke at ændre på – mere løn eller ej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078