23948sdkhjf

Atra Arkitekter åbner i Esbjerg

Arkitektfirmaet har taget konsekvensen af en stigende opgavemængde.
Den 1. november slog Atra Arkitekter dørene op for et nyt kontor på gågaden i Esbjerg som supplement til det eksisterende kontor i Holstebro.

Arkitektfirmaet har netop nu en betydelig mængde aktiviteter i Esbjerg-området; herunder en stor opgave for Esbjerg Kommune, som Atra vandt i slutningen af 2013. Der er tale om tilrettelæggelse og udbud af seks store om- og nybyggerier af bo- og dagtilbud. Byggerierne er budgetsat til godt 150 mio. kroner og vil strække sig over de næste 3-4 år.

I opstartsfasen vil Atras nuværende personale selv bemande den nye afdeling, men på lidt længere sigt er det planen at ansætte flere nye medarbejdere.

- Det er vores klare målsætning for afdelingen at kunne vokse støt med øget ordretilgang over de næste 3-4 år, således at afdelingen kommer til at beskæftige 6-7 medarbejdere til den tid, oplyser Atra Arkitekter.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093