23948sdkhjf

Middelfarts nye bycenter springer i vejret

Planerne for det nye Middelfart Midtby, der skal rumme boliger, butikker og nyt rådhus, er justeret, så højeste bygning nu når 10 etagers højde. Tidligere lød det på otte etager.
Det skriver fyens.dk.

Projektet, der er udarbejdet af entreprenørfirmaet 5E Byg og formgivet og tegnet af Henning Larsens Tegnestue, blev i starten af oktober udpeget som vinder af konkurrencen for det nye Middelfart Midtby. Det markante, energirigtigt projekt i Middelfart, der skal styrke byens udtryk og som kan ses fra Lillebæltsbroerne, skal rumme boliger, butikker og nyt rådhus.

For at passe til vinderforslaget skal lokalplanen for det nye midtbycenter nu justeres, så der gives plads til byggeri i 34 meters højde svarende til 10 etager. I et tidligere behandlet lokalplanforslag var højden begrænset til 30 meter eller otte etager.

- Vi havde hele tiden regnet med, at vi skulle ud i en supplerende høring af lokalplanen. Når vi først laver en lokalplan og derefter beder arkitekter om at komme med deres kreative idéer, så passer deres greb ikke nødvendigvis ind i vores firkantede tænkning. Omvendt var vi også nødt til at skitsere rammerne. Så er der lidt i det endelige projekt, der går lidt uden for byggefelterne og lidt i højden, siger Middelfart-borgmester, Steen Dahlstrøm, til fyens.dk.

Original artikel: http://www.fyens.dk/middelfart/Bycenter-...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078