23948sdkhjf

Professionel bestyrelse bragte byggefirma videre

Bygge- og ingeniørfirmaet Poul Rasmussen A/S i Otterup er vokset fra 30 til 60 ansatte i løbet af fire år, hvor der efter indsættelsen af en professionel bestyrelse er arbejdet med strategien.
- Det var simpelthen for at komme et skridt videre i stedet for at gå rundt i den samme trummerum, som vi altid har gjort. Det var forholdsvis nyt for os at arbejde med strategi på den måde. Jeg tror ikke, det er særligt brugt i branchen som sådan, i hvert fald ikke i firmaer i vores størrelse, siger Martin Rasmussen, medejer og regnskabschef i firmaet Poul Rasmussen, om beslutningen der blev truffet sammen med broderen Jimmy Rasmussen, der er medejer og administrerende direktør i firmaet til fyens.dk.

I forlængelse af beslutningen i 2010 om at få en professionel bestyrelse har firmaet fået vind i sejlene, og er vokset fra 30 til godt 60 ansatte.

Dropper de store licitationer og arbejder med styrkeområderne
Strategiarbejdet indebærer blandt andet, at der er arbejdet hårdt på at identificere styrkeområder og indstille arbejdet, hvor man havde mindre succes.

Eksempelvis arbejder firmaet meget med hal-byggeri til industri og landbrug, et felt man er specialister i. Ligeledes er der større fokus på opgaver, hvor slutbrugeren træffer beslutningen, og projektet skal gennem færre led for at blive en realitet.

Til gengæld holder man igen med at byde på store licitationer, hvor chancen for at vinde er mindre, og sparer dermed ressourcerne i organisationen.

Original artikel: http://www.fyens.dk/nordfyn/Strategi-gav...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08