Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Geert Noer er udtrådt af bestyrelsen hos Aco Nordic Group A/S (kilde: Børsen).
Aco Nordic-koncernen er leverandør af afvandingsløsninger og tagrendesystemer.
Day – System A/S
Peter Hergett Røpke er indtrådt i bestyrelsen hos Day – System A/S i stedet for Frank Ove Lafrenz (kilde: Børsen).
Day – System A/S er totalleverandør af produkter inden for maling, maleværktøj, vægbeklædning, slibeartikler og rengøringsprodukter.
Erhvervs- og Vækstministeriet
Niels B. Christiansen er indtrådt som formand for Erhvervs- og Vækstministeriets produktionspanel. Samtidig indtræder Anne-Lise Høg Lejre, Birthe Skands, Claus Jensen, Gitte P. Aabo, Helle Vingolf Larsen, Jacob Himmelstrup, Jesper Kryhlmand, Mads Andersen, Peder Holk Nielsen og Peder Tuborgh indtrådt som medlemmer af panelet.
Produktionspanelet skal senest i maj 2015 aflevere en rapport til regeringen med anbefalinger til initiativer, der kan styrke Danmark som attraktivt produktionsland.
HC Topco A/S
Klaus Hermenn Franz er indtrådt i bestyrelsen hos HC Topco A/S (kilde: BIQ.dk).
HC Topco A/S er moderselskab for HusCompagniet.
John Drejer A/S
Jeppe Drejer er indtrådt som direktør hos John Drejer A/S i stedet for John Drejer (kilde: Randers Amtsavis).
Læs også: Ny direktør i John Drejer
Kruse Dania A/S
Johnny Bo Vikkelsøe har overtaget ejerskabet af Kruse Dania A/S (kilde: Fyens Stiftstidende).
Kruse Dania A/S er et tømrer-, snedker- og murerfirma der hidtil har været ejet af BoligGruppen.
Lifa A/S Landinspektører
Virksomheden fusionerer med Bo, Boe & Kjær A/S, hvis ejere, Steen Boe og Henrik Kjær, træder ind som medejere af Lifa A/S Landinspektører.
Læs også: Konsolideringen fortsætter blandt landinspektørerne
Nyt OUH
Peter Fosgrau er blevet udnævnt som projektdirektør for projektorganisationen for Nyt OUH i stedet for Niels Mortensen.
Læs også: Ny mand i spidsen for sygehusbyggeri
Rockwool International A/S
Eelco van Heel er fratrådt som administrerende direktør hos Rockwool International A/S. Stillingen overtages midlertidigt af bestyrelsesformand Bjørn Høi Jensen, indtil Jens Birgersson senest 2. marts 2015 tiltræder.
Saint-Gobain Distribution Denmark A/S
Arild Dimmen, Norge, er indtrådt som bestyrelsesformand hos Saint-Gobain Distribution Denmark A/S i stedet for Kåre Ivar Olsen Malo, Norge, der dog forbliver i bestyrelsen. Samtidig er Niels Meidahl indtrådt i bestyrelsen i stedet for Lars Fournaise (kilde: Børsen).
Saint-Gobain Distribution Denmark omfatter 70 butikker under brands som Brødrene Dahl og Optimera.
Scandoor-Danmark ApS
Gôran Bladh, Sverige, er udtrådt af bestyrelsen hos Scandoor-Danmark ApS (kilde: Børsen).
Scandoor-Danmark ApS producerer og udvikler måltilpassede folieprodukter.
Sophienberg Gruppen
Thylander Gruppen er indtrådt som ny hovedaktionær i Sophienberg Ejendomsudvikling, der samtidig skifter navn til Sophienberg Gruppen.
Læs også: Ny aktionær tager styringen hos udvikler
Tæppeland Erhverv
Jesper Hem indtræder som medejer med en aktieandel på 25 %. De øvrige partnere er administrerende direktør Søren Hovgaard Christiansen og Allan Jacobsen som ejer henholdsvis 51 % og 24 % af virksomheden.
Læs også: Tæppeland Erhverv udvider ejerkredsen