Landskabsarkitekturen imødekommer samfundsmæssige udfordringer
KLUMME: Efter landskabsarkitekturen i mange årtier har stået i skyggen af bygningsarkitekturen, står landskabsarkitekturen i dag står stærkere end længe, skriver Annemarie Lund, hovedforfatter til bogen "Ny Agenda 2", i dagens klumme.
Landskabsarkitekter sætter rammerne for vores udendørsarealer – uanset om vi taler om det inkluderende byrum, den store park, det bolignære landskabsrum, bevægelses- og aktivitetsrummet eller det rekreative frirum under åben himmel.
Bogen "Ny Agenda 2" giver et samlet overblik over de mange forskelligartede landskabsprojekter, der er realiserede i Danmark gennem de seneste fem år. Man kan spørge sig selv, hvad oktober måneds oversvømmelser i Jylland, befolkningens fysiske inaktivitet og Ole Bornedals ”1864” har med landskabsarkitekturen at gøre? De er alle udtryk for samfundsmæssige tendenser eller kulturelle strømninger, som landskabsarkitekterne på forskellig vis adresserer.
Klimaforandringer
Så sent som midt i oktober blev vi mindet om, at klimaforandringerne er kommet for at blive og medfører ekstremvejr. I Jylland resulterede regnmængderne i så massive oversvømmelser, at tognettet var sat på standby i flere dage. Set med samfundsmæssige øjne kan det virke paradoksalt, at klimaforandringerne sætter kreativiteten fri og resulterer i landskabsprojekter, der forener funktionelle, tekniske løsninger med æstetiske forbedringer af vores udendørsmiljøer. Men det er ikke desto mindre tilfældet, når man i de senere år har kombineret landskabsarkitekternes faglighed med ingeniørernes tekniske kunnen for at udvikle projekter, der slår to fluer med et smæk.
LAR-projekter (lokal afledning af regnvand) aflaster ikke blot kloaknettet, men er også en prisvenlig måde til at skabe attraktive fællesarealer. Hvis man da ellers kan sige noget som helst positivt om klimafordringerne, så har det tvunget tværfaglige teams og kommuner til at tænke alternativt og givet landskab og natur en ny betydning for byernes udvikling, både som strukturerende og som variations- og identitetsgivende faktor.
Et gennemgående tema i en af periodens store Realdania-kampagner, "Fremtidens forstæder", belyste via indbudte konkurrencer, hvordan man kan klimatilpasse såvel bolig- såvel som industriområder – et tema som i øvrigt kan siges at være gennemgående for mange andre af de seneste års konkurrencer. I bogen er de klimamæssige foranstaltninger blandt andet repræsenteret gennem Skybrudsparken i Gladsaxe eller højvandssikringsprojektet i Lemvig, der er udformet, så det sikrer havnefronten ved ekstremt højvande, mens det ellers er en attraktiv del af havnefronten. Det er netop denne type to-i-en løsninger, der er vejen frem, når vi skal sikre vores byer mod de stadigt mere ekstreme vejrforhold.
Bornedal og arvesølvet genfortolket
Hele 1,7 millioner danskere sad klistrede til tv-skærmene, da premiereafsnittet af Ole Bornedals ”1864” blev sendt i begyndelsen af oktober. Dette vidner, sammen med den debat det affødte, om, at der er en levende interesse for historien, og ikke mindst hvordan den formidles. Dette afspejler sig også i landskabsarkitekturen, og i afsnittet ”Arvesølvet genfortolket” gennemgår bogen en række af de mange restaureringsprojekter af vores historiske omgivelser, som de seneste fem år har budt på.
Også her har en række Realdania-kampagner igangsat et stort antal projekter. Eksempelvis resulterede Herregårdshave-kampagnen i, at ni herregårdshaver blev renoveret og fik en langsigtet udviklingsplan. Det har betydet, at interessen for herregårdshavernes fremtid er øget, og at andre haver og parker bliver restaureret, renoveret eller får tilført helt nye lag i samtidens formsprog.
Så selv om historieløsheden i mange henseender er udbredt, så viser eksempler som Fredensborg Slotshave, Odense Slotspark, Kronborg og herregårdshaverne, at interessen for og evnen til at leve sig ind i et sted og dets mange kulturlag, at rydde op, forenkle og iscenesætte en historiefortælling findes og opleves som relevant.
Bevægelsesrum
En anden samfundsmæssig udfordring, som landskabsarkitekter har omfavnet gennem de seneste år, er at skabe rum, der motiverer folk til at være aktive og hermed imødekomme de livstilssygdomme, der hænger sammen med befolkningens fysiske inaktivitet.
I Ny Agenda 2 er disse projekter samlet under overskriften ”Bevægelse som leg”, hvor vi fokuserer på landskabsarkitektur-projekter, der fremmer mulighederne for et aktivt hverdagsliv med fokus på bevægelse i det fri og helst i umiddelbar nærhed af ens bolig eller hvor man af andre årsager færdes i hverdagen. At lege er en måde at udforske verden på. Nye passager eller møde- steder som Herning Fodbold Eksperimentarium, Strandpromenaden i Helsingborg, Ørestad Skole og Hjortespringbadet i Herlev er blot nogle af de projekter, som landskabsarkitekter har udviklet for anspore os til at bevæge os mere i dagligdagen.
Bogens to øvrige kapitler er ”Ny nøgternhed” og ”Vækstlighed trods alt”, hvor det første rummer et antal 'no nonsense'-projekter uden retorik og store armbevægelser. Her har landskabsarkitekterne skabt steder, hvor man føler sig tilpas, steder med en afdæmpet atmosfære og ukunstlet lethed – i pagt med omgivelserne. "Vækstlighed trods alt" viser eksempler på, at ønsket om den frodige by er stort, og at denne lyst til vækster viser sig i mange former. Den folkelige stemning for mere grønt i byerne; både med krav om bynatur og en fornyet interesse for dyrkning, har medført, at landskabsarkitekter er blevet mere løsslupne, fantasifulde og har genintroduceret mere mangfoldige plantninger med stor oplevelsesværdi, dynamik og livskraft.
De fem afsnit, som bogen er delt op i, er et forsøg på at spore og udlede nogle overordnede tendenser i den aktuelle landskabsarkitektur. Som beskrevet i det ovenstående giver nogle af projekterne mulighed for leg og bevægelse under uorganiserede former, andre skaber oplevelser af frodighed, en hel del har indbygget lokal afledning af regnvand, mens atter andre genfortolker og revitaliserer kulturarven – de fleste af projekter gør lidt af det hele i en multifunktionel blanding.
Bæredygtighed er uomgængeligt for alle aktører i byggebranchen, og landskabsarkitekturen adresser både den miljømæssige (klimatilpasning), kulturelle (genfortolkningen af historien), økonomiske (hvor lidt skal der til?) og den sociale bæredygtighed. En stor del af landskabsarkitekternes arbejde fokuserer nemlig på at skabe offentligt tilgængelige og inkluderende by-og landskabsrum, der kan benyttes af os alle uanset uddannelses- og jobmæssig, økonomisk, social eller etnisk baggrund. Hermed danner landskabsarkitekternes projekter grundlag for uformelle fællesskaber, skaber aktiviteter og udvikler det byliv, som i de seneste år har været i fokus rundt omkring i landets kommuner. På et overordnet niveau bidrager landskabsarkitekter hermed til samfundets sociale sammenhængskraft.
Om Ny Agenda 2 – Dansk Landskabsarkitektur 2009-2013
Hovedforfatter: Annemarie Lund, Øvrige forfattere: Lisa Dietrich og Thorbjørn Andersson.
Bogen viser, at dansk landskabsarkitektur alt i alt – og heldigvis - er en broget buket, en blandet pose bolsjer; landskabsarkitektur i stort og småt, både som egenhændig disciplin og i samspil med andre fag.
Udgivelsen er – som navnet antyder – den anden i Ny Agenda-serien. Hensigten er, at Ny Agenda skal udkomme med fem års mellemrum og samle, formilde og fremhæve et udvalg af periodens bedste landskabsarkitektur-projekter. Med den rivende udvikling faget aktuelt er inde i, bliver listen over relevante og spændende projekter nok ikke noget problem fremover.
”Ny Agenda 2 – Dansk Landskabsarkitektur 2009-2013” udgives af Bogværket og udkommer den 28 oktober. Udgivelsen markeres ved en reception på Dansk Arkitektur Center.
Hovedforfatter: Annemarie Lund, Øvrige forfattere: Lisa Dietrich og Thorbjørn Andersson.
Bogen viser, at dansk landskabsarkitektur alt i alt – og heldigvis - er en broget buket, en blandet pose bolsjer; landskabsarkitektur i stort og småt, både som egenhændig disciplin og i samspil med andre fag.
Udgivelsen er – som navnet antyder – den anden i Ny Agenda-serien. Hensigten er, at Ny Agenda skal udkomme med fem års mellemrum og samle, formilde og fremhæve et udvalg af periodens bedste landskabsarkitektur-projekter. Med den rivende udvikling faget aktuelt er inde i, bliver listen over relevante og spændende projekter nok ikke noget problem fremover.
”Ny Agenda 2 – Dansk Landskabsarkitektur 2009-2013” udgives af Bogværket og udkommer den 28 oktober. Udgivelsen markeres ved en reception på Dansk Arkitektur Center.