23948sdkhjf

Tønder har fundet vinderne af rådhusbyggeri

Resultatet af licitationen på udvidelsen af Tønder Rådhus viser, at det bliver 3,7 millioner kroner billigere end ventet at bygge nyt til kommunens administration.
Tønder Rådhuset skal udvides med cirka 3.000 kvadratmeter, idet kommunalbestyrelsen i 2012 besluttede at samle de administrative funktioner ét sted.

Byggeopgaven har været udbudt i EU-udbud i fagentrepriser. De i alt 46 indkomne tilbud fordelt på 11 entrepriser er nu gennemgået, og med valg af de billigste konditionsmæssige tilbud på de enkelte entrepriser bliver de samlede håndværkerudgifter 39,5 millioner kroner.

Det samlede projekt inklusiv nye parkeringspladser, indretning af byggeplads, totalhonorar og uforudsete udgifter på 10 procent kan dermed opgøres til 53,9 millioner kroner.

Kommunalbestyrelsen i Tønder
Fagentrepriserne blev vunder af:
Råhus: TD Møller A/S, 11.481.350 kr.

Facader: Ejnar Christiansen Sølsted, 8.681.125 kr.

Tag: Phønix Tag Esbjerg, 1.912.050 kr.

Murer: Bo Michelsen, 3.495.000 kr.

Tømrer: Muffbyg, 4.650.491 kr.

VVS: DWA VVS og Blik, 1.784.000 kr.

Ventilation: Airteam – Kolding, 2.070.509 kr.

CTS: Modus Control, 874.810 kr.

El: Lindpro – Aabenraa, 4.270.955 kr.

Maler: Matthiesen Dit Sønderjyske Malerfirma, 244.622 kr.

Landskab: Kjelkvist, 1.293.428 kr.
kommune har i alt afsat 57,6 millioner kroner som rådighedsbeløb for projektet. Rådhusudvidelsen koster excl. udvidet CTS- og solcelleanlæg: 52,3 millioner kroner. I bevillingen indgår også 1,4 millioner kroner til arkitektkonkurrence samt 0,2 millioner kroner til forlægning af Vidå-diget.

Efter licitationen resterer 3,7 millioner kroner. Penge til inventar og ombygninger af eksisterende rådhus vil blive ansøgt af dette beløb, når omfanget af inventaranskaffelser om ombygninger kendes.

Økonomiudvalget får licitationsresultatet forelagt på mødet torsdag den 23. oktober, og torsdag den 30. oktober skal Kommunalbestyrelsen tage endelig stilling til økonomien og frigive de nødvendige midler til byggeopgaven.

Byggeriet går i gang den 2. januar 2015, og i december samme år er det udvidede rådhus klar til brug.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126