23948sdkhjf

Asbest bringer biblioteks-projekt ud af balance

Større mængder asbest end først antaget presser økonomien i renoveringen og udbygningen af Allerød Bibliotek, som udføres af entreprenørfirmaet Ole Jepsen.
Som renoveringen af Allerød Bibliotek er skredet frem, har man afdækket rådskader, en gammel vandskade, skimmelsvamp og ikke mindst stor mængder asbest i vægge og lofter.

Selvom der er afsat penge til uforudsete udgifter i budgettet, har de på biblioteks-projektet et omfang, som presser projektets økonomi, fremgår det af referatet fra seneste møde i Kultur- og idrætsudvalget i Allerød kommune.

Til uforudsete udgifter er der til dato brugt cirka 1,5 millioner kroner og igangsat eller varslet yderligere, så det samlede beløb forventes at komme op på cirka 3 millioner kroner. Alene asbestforekomst udgør knap 1 millioner kroner.

Knap 2.500 kvadratmeter aktivitetshus og bibliotek
Renoverings- og moderniseringsprojektet omdanner Allerød Bibliotek til et aktivitets- og foreningshus. Projektet omfatter renovering og modernisering af det eksisterende bibliotek på cirka 2.000 kvadratmeter samt opførelse af tilbygning på 475 kvadratmeter.

Den eksisterende bygning indrettes med bibliotek i stueetagen, foreningshus på 1. sal samt administration på 2. sal.

Løbende tilpasninger
Entreprenøren på projektet, Ole Jepsen, har rejst krav, som ikke kan rummes inden for det afsatte budget. Derfor arbejdes der løbende på at finde besparelser og optimeringer af byggeriet.

Besparelserne, som er aftalt mellem entreprenør og Allerød Kommune, indebærer blandt andet, at en terrasse på 1. sal udgår. Det samme gør en foldedøre på 1. sal. Yderligere justeringer af projektet indarbejdes efter behov.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098