23948sdkhjf

DGNB hitter i Danmark

Kurserne for at blive certificeret som DGNB-konsulent har været overtegnet siden starten i 2012 – 270 personer er nu blevet uddannet til DGNB-konsulent.
Bæredygtighed i byggebranchen er i fokus. Hos Green Building Council Denmark, som varetager DGNB-certificeringen i Danmark, har man haft stor succes med at uddanne rådgivere, arkitekter og bygningskonstruktører i den danske udgave af den bæredygtige certificering DGNB.

- Det går fantastisk. Vi har haft overtegnet kurserne lige siden, at vi startede sekretariatet i 2012, og vi mærker en stor interesse, fortæller Mette Qvist, direktør for sekretariatet hos Green Building Council Denmark.

Det tager fire dage at blive uddannet som DGNB-konsulent.

Får point for beslutninger
Non-profit-organisationen varetager en dansk udgave af DGNB, som opstod i Tyskland. I Danmark er ordningen tilpasset de danske normer og standarder. Missionen er at øge bæredygtigheden i danske byggerier og renoveringer, og det betyder, at certificeringen tager udgangspunkt i 40 forskellige kriterier.

- Ordningen tager udgangspunkt i miljø, økonomi og socialfunktionelle faktorer, og den skal sikre, at der er en ligevægt, og at tingene ikke bliver bygget på bekostninger af noget andet. Vi hjælper med at systematisere beslutningerne, fordi de får point, fortæller Mette Qvist.

Alle projekter skal vurderes af organisationen, og projektets dokumentation afgør, om det får guld, sølv eller bronze. Når et projekt har fået sin bedømmelse, så får den projektansvarlige titlen som auditor. Og det har 19 fagfolk allerede fået.

Flere byggerier afsluttet
Der er allerede ni kontorbyggerier, som har fået DGNB-certificeringen. Tilmed har ni byggerier fået en præ-certificering. Derudover har står to færdige etageejendomme også med det det bæredygtige mærke, mens 5-6 hospitalsbyggerier er i pilotfasen.

Nordhavnen i København er blandt andet et af de bydelsprojekter, som har opnået en guld-certificering
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097