23948sdkhjf

NRE opfører 40 nye almene boliger i Silkeborg

Silkeborg Kommune har nu godkendt planerne for opførelse af 24 almene lejligheder og 16 almene rækkehuse samt cirka 830 kvadratmeter kontor- og butikslokaler i den nordlige del af Silkeborg.
De almene boliger opføres i totalentreprise af NRE Denmark A/S for AAB Silkeborg og Silkeborg Boligselskab. NRE Denmark er selv investor på erhvervsdelen.

Det nye byggeri opføres på den tidligere BMW-grund på Borgergade i Silkeborg, tæt på butiks- og erhvervsområdet Center Nord i Silkeborg. Området har de senere år oplevet betydelig vækst, som forventes at fortsætte de kommende år. Udbygningen af Center Nord vil blive hjulpet på vej af en række omlægninger af trafikken, blandt andet vil den østlige del af Nørrevænget blive spærret for gennemkørsel, når Silkeborg Motorvejen i 2016 er blevet åbnet.

Planerne for byggeriet ligger klar, og NRE Denmark har netop indsendt ansøgning om byggetilladelse til Silkeborg Kommune. Der forventes byggestart inden udgangen af 2014.

Erhvervslokalerne, der ligger med facade ud til mod Borgergade, kan fordeles på 1-4 lejere.

Årstiderne Arkitekter A/S er skitserende arkitekter. Laban Arkitekter A/S er projekterende arkitekter. Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S er ingeniør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094